Så er der billetter til OL

Billetsalget til OL i London næste år er åbnet på dagen, hvor der er 500 dage til legene begynder.

Nedtællingen til OL i London er i gang. I dag er der 500 dage til legene. (Foto: Kerim Otken © Scanpix)

Der er i dag 500 dage til OL i London begynder næste år. Det markerer arrangørerne med at åbne billetsalget til sommerlegene.

Ifølge BBC er der 6,6 millioner billetter til salg til priser mellem 20 pund og 2012 pund. Det svarer til mellem 172 og 17.315 kroner, som er billetprisen til de dyreste pladser ved åbningsceremonien.

- Med 500 dage til OL i London er vi nu inde i den fase, hvor atleterne kan kvalificere sig, og de sidste har mulighed for udtagelse helt fremme i juni 2012, hvorefter vi kender det det samlede danske OL-hold. Mange danske OL-turister vil være en fantastisk opbakning til de danske atleter, der skal i ilden til OL, siger Jesper Frigast Larsen, der er OL/Elitechef i DIF og chef de mission for det danske OL-hold.

OL i London er fra 27. juli til 12. august 2012.

Det er muligt at bestille billetter på www.sportsworld.co.uk frem til 1. juli og på www.london2012.com til 26. april.

Se tidsplan for OL-konkurrencerne og prisen for hver enkelt event her.

 

Facebook
Twitter