Sara Slott tager første danske Diamond League-sejr

Danske Sara Slott Petersen er helt ustoppelig i 400 meter hæk for tiden. Torsdag blev det til sejr i Lousanne.

Sara Slott Petersen fortsætter med at imponere. (Foto: Kerim Okten © Scanpix)

Sara Slott Petersen skrev torsdag aften atletikhistorie, da hun som den første dansker nogensinde vandt ved et Diamond League-stævne.

Aahusianeren var hurtigere end alle andre i 400 meter hæk, hvor Sara Slott Petersen med stor afstand til nummer to kom ind i tiden 55.01 sekunder.

Ved sit første Diamond League-stævne blev det for nylig til en andenplads, da hun i Paris løb i tiden 53.99 sekunder - en forbedring af den nordiske rekord fra 1986.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk