Se kortet over Vinter-OL

Se hvor de forskellige konkurrencer under Vinter-OL afvikles på vores kort.

Fakta om OL-arenaerne i Vancouver

 

 Canada Hockey Place

 Discipliner: Ishockey

 Tilskuerkapacitet: 19.300

 Værd at vide: Færdigbygget i 1995. Hedder til dagligt General Motors Place og er hjemmebane for NHL-klubben Vancouver Canucks, hvor danske Jannik Hansen spiller.

 

 Pacific Coliseum

 Discipliner: Kunstskøjteløb og short track

 Tilskuerkapacitet: 14.200

 Værd at vide: Er til daglig hjemmebane for ishockeyklubben Vancouver Giants, der spiller i Western Hockey League. Husede NHL-klubben Vancouver Canucks frem til 1995.

 

 Vancouver Olympic Centre

 Discipliner: Curling

 Tilskuerkapacitet: 5.600

 Værd at vide: Efter OL skal hallen være hjemmebane for Vancouver Curling Club. Desuden vil der blive bygget både et inden- og udendørs svømmebad samt bibliotek ved hallen.

 

 UBC Thunderbird Arena

 Discipliner: Ishockey

 Tilskuerkapacitet: 6.800

 Værd at vide: Også kendt som Dough Mitchell Thunderbird Sports Centre. Færdigbygget i 2008. Ligger lige uden for Vancouvers bygrænse og er en del af University of British Columbia.

 

 The Whistler Sliding Centre

 Discipliner: Bobslæde, kælk

 Tilskuerkapacitet: 12.000

 Værd at vide: Banens længde er 1,45 kilometer, den har 16 sving og falder 152 meter fra start til mål. Færdigbygget i 2007.

 

 Whistler Olympic Park

 Discipliner: Langrend, skiskydning, nordisk kombineret, skihop

 Tilskuerkapacitet: 12.000

 Værd at vide: Tog to år og kostede 645 millioner kroner at opføre. På den lille hopbakke er det kritiske punkt ved 106 meter, mens det på den store bakke er ved 140 meter.

 

 Richmond Olympic Oval

 Discipliner: Hurtigløb på skøjter

 Tilskuerkapacitet: 7.600

 Værd at vide: Kostede 950 millioner kroner at bygge. Omega Lifetime Magazine har kåret hallen til den mest sexede af alle OL-faciliteterne.

 

 Whistler Creekside

 Discipliner: Alpint skiløb

 Tilskuerkapacitet: 7.700

 Værd at vide: De eksisterende skilifter i området bliver brugt til konkurrencerne. Alt træ, der blev fældet i forbindelse med OL-forberedelserne, er blevet brugt i området til andre formål.

 

 Cypress Mountain

 Discipliner: Freestyle, snowboard

 Tilskuerkapacitet: 12.000 (8.000 til snowboard halfpipe)

 Værd at vide: Gennemsnitligt årligt snefald på bjerget er 620 centimeter. Det er det eneste bjerg i Vancouver, der bruges ved OL. De øvrige skidiscipliner finder sted på Whistler Mountain 160 kilometer væk.

Facebook
Twitter