Se selvmålet der gik verden rundt

I 1983 lavede Lyngby-målmand Henrik Christensen et selvmål, der gik verden rundt. Se det her.

Vi er lige én dag for sent på den, men vil alligevel gerne markere, at det den 15. maj var præcis 29 år siden, Lyngbys målmand Henrik Christensen scorede et selvmål, som gik verden rundt.

Klippet kan du se herover - det stammer fra Lyngbys kamp mod Ikast i 1. division i 1983. Sjællænderne førte 2-0 indtil to minutter før tid, hvor målmand Henrik Christensen stod med bolden i straffesparksfeltet og havde påbegyndt bevægelsen for at kaste den ud til Michael Spangsborg - men fortrød, da han så en Ikast-spiller løbe hen mod medspilleren - og derfor slap han bolden et brøkdel af et sekund for sent, og den røg dermed bag ham og ind i eget mål.

Svend Gehrs siger: Et af de mærkeligste mål, hvis ikke det mærkeligste mål, der nogensinde er scoret i Danmarksturneringen i fodbold.

Du kan også se Mogens Krogh i aktion i klippet (han redder bl.a. straffespark fra Michael Spangsborg.)

 

Facebook
Twitter