Selv danske verdensmestre og olympiske guldvindere ser stadig op til deres helte

I morgen skal det største danske sportsnavn i historien kåres, og det kan inspirere både store og små.

Plakaten på børneværelset hænger så tæt på sengen, at dit idol er det sidste, øjnene ser, inden de lukker i for natten. Nu kan drømmene begynde, og du kan træde direkte i fodsporene på din store helt. Ind på banen til VM-finalen. Op på øverste trin til OL.

Lørdag skal Danmarks største sportsnavn nogensinde kåres blandt de 125 nominerede, når DR Koncerthuset fyldes med sportsstjerner, der hver og en er forbilleder for unge som gammel i det danske land.

Det er sundt at idolisere og have et forbillede. Faktisk har vi brug for det, siger Vincent Hendricks, der er professor i filosofi ved Københavns Universitet.

- Forbilleder er nogen, vi ser op til og spejler os i. Og vi finder ikke en retning i livet selv, men ved at spejle os i andre og lade os inspirere og drømme, siger han.

Det gælder især i sportens verden, siger professoren, for her bliver vores lyst til at flytte ting og gøre en forskel personificeret i den stjerne, vi beundrer.

Selv de største stjerner har beundret stjerner. Eller gør det måske stadig. For selvom der både har hængt guldmedaljer fra EM, VM og OL om halsen på cykelrytteren Michael Mørkøv, tænker han stadig tilbage på barndommens store idol.

- Siden jeg var helt lille, har jeg altid set op til Michael Laudrup. Han har altid været en fantastisk sportsmand, men også en repræsentant for Danmark, der har været respektfuld og ydmyg, siger han.

Forbilleder har ingen grænser

Selvom den ene Michael ikke dyrkede den andens sportsgren, var beundringen hverken større eller mindre end en ung fodboldspillers drøm om at score for landsholdet som Laudrup. For hverken sportsgren, køn, alder eller medaljer kan sætte grænser for, hvad man drømmer om.

- Det kan være en egenskab, man ser op til i stedet for en person. Det kan også være en fiktiv figur. Vi har bare brug for et fyrtårn for det, vi vil gå efter, siger professoren Vincent Hendricks.

Michael Mørkøv har altid beundret Michael Laudrup, der sammen med Mette Jacobsen og Jeanette Ottesen er blandt de 125 største danske sportsnavne. (Foto: Ritzau / Scanpix)

Præcis sådan tænker Michael om Michael, når Mørkøv sætter ord på, hvorfor han altid har beundret Laudrup.

Bevares, han var en af verdens absolut bedste fodboldspillere, men mennesket er mere end medaljerne.

- Han har aldrig følt behov for at fortælle, hvor hurtigt han løb, eller hvor godt et indlæg, han kunne slå. Han har ladet folk hylde ham og med stor ydmyghed lagt det videre til sine kolleger, og det er meget forbilledligt, siger banerytteren, der vandt OL-guld ved sommerens lege i Tokyo.

Når Mørkøv pudser cykelbrillen, kan han se direkte paralleller mellem det, han så op til som dreng, og det, han selv gør nu som del af sprintertogene i verdens største cykelløb.

Her skal danskeren på Laudrupsk manér gøre forabejdet og assistere holdets sprinter perfekt til slutspurten.

En egenskab, som Mørkøv beundrede Laudrup for. Altid at have blik for sine holdkammerater. Når han selv havde chancen for at sparke på mål, så han i stedet mod medspillere for at sætte dem i scene.

'En dag endte jeg med at slå hende'

Svømmeren Jeanette Ottesen så op til den tidligere svømmer Mette Jacobsen. Og som Mørkøv var det ikke kun atletens sportslige præstationer, der var beundringsværdige. Det var de menneskelige egenskaber, der inspirerede unge Ottesen og klædte hende på til den til tider hårde svømmeverden.

OL i Athen i 2004 var det første for Jeanette Ottesen (t.h.) og det sidste for Mette Jacobsen (t.v.). (Foto: Thomas Wilmann)

- Mette Jacobsen havde altid fødderne solidt plantet på jorden og tog mig altid under sine vinger. Det er sådan nogle mennesker, som inspirerer mig, og som var med til at hjælpe mig og min karriere på vej, siger Jeanette Ottesen, der den dag i dag stadig har Mette Jacobsen som forbillede.

Der er 15 år mellem de to svømmere, men med Mette Jacobsen som fyrtårn fik Ottesen vist vejen. Som 16-årig OL-debutere hun i Athen i 2004, hvor Mette Jacobsen var med for femte gang. Som både helt og holdkammerat tog hun Ottesen under badevingerne.

- Jeg hægtede mig på hende, og hun var så stor en person, at hun bare tog mig ind. Hun lærte så meget fra sig, at jeg endte med at slå hende en dag. Og selv den dag gav hun mig en kæmpe krammer og sagde tillykke, siger Ottesen.

’En privilegeret status i sporten’

Michael Mørkøv og Jeanette Ottesen beundrer stadig deres helte. Men med medaljer og meritter følger ansvar, for nu er den danske befolkning på fornavn med de to atleter.

- Når du bliver lygtefører, skal du huske at føre faklen ordentligt. Der er mange, der ser med, og der er også mange, der kunne finde på at kopiere det, du gør, siger professor i filosofi Vincent Hendricks.

Det er få forundt at være så dygtig, siger han, men det forpligter at opnå en så privilegeret status i sporten. Et privilegie, som Jeanette Ottesen forsøger at efterleve hver dag.

- Jeg prøver at være et ordentligt menneske, selvom det kan være hårdt. Jeg vil holde fast i mine værdier og være mig selv hele vejen igennem. En god ven. En god sportskvinde. Og så håber jeg, at det rækker, siger den danske svømmer.

For det kan være de små ting i hverdagen, der gør en forskel. Derfor takker Michael Mørkøv med glæde ja til at holde et foredrag i en lokal cykelklub, hvis han bliver spurgt, om han har tid i sin travle cykelkalender.

- Jeg er utroligt stolt over, hvis jeg kan være et forbillede og gøre en forskel. For hvis jeg kan inspirere en ung dreng eller pige til at cykle, så er min mission lykkes, siger han.

I morgen bliver 125 danske sportshelte og forbilleder hyldet, når det største sportsnavn i historien skal kåres ved showet Den største af de største.

Du kan stemme på din helt store helt og se med fra klokken 21 på DR1.

FacebookTwitter