Den danske midtbanestjerne Christian Eriksen må tage en tur på tribunerne de næste par måneder, da han er blevet ankelskadet.
En skade som Manchester United-spilleren pådrog sig i holdets seneste FA-Cup kamp mod Reading.
Det meddeler hans klub Manchester United på sin hjemmeside.
Klubben skriver, at de først forventer at se Christian Eriksen tilbage i den røde trøje sent i april eller tidlig maj.
30-årige Eriksen ser derfor også ud til at misse Danmarks kommende EM-kvalifikationskampe mod Finland og Kasakhstan, som spilles henholdsvis den 23. og 26. marts.