Danske rostjerner er tilbage fra pause og jagter OL-guld

For et år siden vandt de danske roere Joachim Sutton og Frederic Vystavel OL-bronze i toer uden styrmand ved legene i Tokyo.
Siden har de holdt pause fra roning på det øverste niveau, men nu melder duoen sig klar til igen at jagte medaljer. Det skriver Team Danmark i en pressemeddelelse.
Målsætningen er OL-guld allerede næste år ved legene i Paris, fortæller Frederic Vystavel.
- Min store drøm er, at vi finder tilbage til det unikke og dedikerede arbejde, vi lagde i vores sidste OL-kampagne. Jeg glæder mig til alle de hårde og gode træningstimer, der ligger foran os. Sammen kan vi nå vores mål - en OL-guldmedalje i Paris 2024, siger han.
Inden OL i Paris skal det danske par sikre sig kvalifikation til legene. Det sker ved at slutte blandt de 11 bedste, når der næste år er VM.