
Brentford fik en flot sejr i den engelske Premier League, da de slog Manchester City med 2-1 på udebane.
Det afgørende mål blev scoret af Brentfords Ivan Toney i kampens tillægstid, da London-holdet flot udnyttede en kontramulighed.
Forinden havde Ivan Toney også bragt Brentford foran i første halvleg, mens Phil Foden havde udlignet for Manchester City.
Både Mads Roerslev, Mathias Jensen og Mathias 'Zanka' Jørgensen spillede hele opgøret for Brentford, mens Christian Nørgaard var på banen i den sidste halve time af kampen.
De to sidstnævnte er sandsynligvis stadig i spil til at blive en del af landstræner Kasper Hjulmands VM-trup, der rejser til Qatar i begyndelsen af næste uge.