Emilie Sook er danmarksmester i judo efter sejr over OL-kæmper

Den danske judokæmper Emilie Sook kan kalde sig danmarksmester i -70 kg-klassen efter en sejr på point i ordinær tid over Lærke Marie Olsen.
Lærke Marie Olsen repræsenterede Danmark ved OL i Tokyo i 2020, men er siden gået en vægtklasse op.
Emilie Sook missede seneste OL-kvalifikation, men har meldt ud, at hun ligesom Lærke Marie Olsen går efter at kvalificere sig til næste OL.
Der er kun én kvalifikationsplads i hver vægtklasse.
- Vi træner sammen og kender hinanden rigtig godt. Det er meget på dagen, hvem der vinder. Men jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at det blev mig i dag, siger Emilie Sook efter sejren.
Du kan følge DM-Ugen på DR1, DRTV eller i vores liveblog her.