Verdensranglistens nummer et, Erin Jackson fra USA, er olympisk mester i kvindernes 500 meter speedskating.
Hun var lige akkurat hurtigere end japanske Miho Takagi, som Jackson slog med otte hundrededele. Angelina Golikova fra den russiske olympiske komité tog bronzen.
Jackson missede oprindeligt kvalifikationen til vinter-OL efter et styrt i de amerikanske OL-udtagelsesmesterskaber, men bedst som Jackson havde indstillet sig på at skulle se OL hjemme fra sofaen fik drømmen om OL-medaljer nyt liv.
For Brittany Bowe, som vandt udtagelsesmesterskaberne, gav efterfølgende sin plads til Jackson.
Efter overdragelsen af OL-pladsen sagde Bowe, at hun håbede på, at hun stadigvæk selv kunne nå at få en plads på 500 meter-distancen. Det gjorde hun. Hun blev søndag noteret for en 16.-plads.
Du kan se Jacksons gennemløb i videoen her: