Jakob Fuglsang har fremtiden på plads: Skriver kontrakt med nyt hold
Jakob Fuglsang skifter til cykelholdet Israel Start-Up Nation.
Det oplyser holdet på sin hjemmeside.
Den danske cykelstjerne skifter til det israelske hold efter ni sæsoner hos Astana. På Israel Start-Up Nation-holdet bliver Fuglsang holdkammerat med blandt andet den firedobbelte Tour de France-vinder Chris Froome og sin landsmand Mads Würtz Schmidt.
- Jeg er meget glad og spændt på at slutte mig til Israel Start-Up Nation. Jeg tror, det er et godt tidspunkt for mig til at prøve noget nyt, og jeg tror, Israel Start-Up Nation og jeg kan få meget ud af hinanden, udtaler Fuglsang til holdets hjemmeside.