Kasper Asgreen melder afbud til DM i enkeltstart med en skade

Kasper Asgreen kommer ikke til at forsvare sin DM-titel.
Den danske cykelrytter har meldt afbud til danmarksmesterskaberne i enkeltstart, som starter i dag. Det har han fortalt cykelmediet Feltet.dk.
Asgreen døjer med en mindre skade, som han pådrog sig i Tour de Suisse, og han bliver heller ikke klar til søndagens linjeløb.
Den 27-årige dansker har vundet de seneste tre DM-titler i enkeltstart, men nu skal der altså findes en ny vinder i disciplinen.
Michael Valgren har ligeledes meldt afbud efter et voldsomt styrt i Frankrig.