Den 21-årige Silkeborg-angriber har gang i sin gennembrudssæson. Mandag aften scorede Alexander Lind for sjette kamp i træk, da han med to kasser var stærkt medvirkende til, at Silkeborg besejrede OB med 3-0 på udebane.
Allerede efter 13 minutter løb Lind sig fri i feltet, hvor han modtog en aflevering og resolut sparkede bolden i mål på førsteberøringen.
Efter en times spil var den unge angriber så i oplæggerens rolle, da han afleverede til Anders Klynge, som sparkede bolden i mål til 2-0.
Alexander Lind lukkede og slukkede med tyve minutter tilbage, da han undveg Bjørn Paulsens tackling og knastørt sendte sin syvende sæsonscoring i kassen.
Silkeborg vandt dermed 3-0 og er nu kun tre point fra Superliga-topholdet, FC København.
Du kan se alle målene fra kampen i videoen øverst i artiklen.