Fem strejkende fodboldspillere er tirsdag mødt ind til landsholdssamling forud for Spaniens kampe i Nations League.
Det beretter nyhedsbureauet AFP.
Mandag udtog landstræner Montse Tome 23 spillere til de forestående kampe mod Sverige og Schweiz. 20 af de udtagne spillere havde dog på forhånd tilkendegivet, at de ikke stod til rådighed for landsholdet, fordi de er utilfredse med forholdene i det spanske fodboldforbund.
I alt er seks spillere tjekket ind et spillerhotel i Madrid, skriver AFP.
Efter VM-triumfen i august eskalerede en i forvejen ulmende konflikt mellem landsholdet og Spaniens Fodbolforbund (RFEF) da forbundets daværende præsident, Luis Rubiales, kyssede en spiller på munden under medaljeceremonien.
Efter massiv kritik trak Rubiales sig fra posten for halvanden uge siden, ligesom landsholdets træner under VM, Jorge Vilda, også røget ud.
Til trods for, at Rubiales og Vilda nu er væk, kræver de spanske fodboldkvinder fortsat ændringer i forbundet, hvilket fik dem til at iværksætte en strejke.