I stedet for at øve krydsspil, 'Barca', og andre taktiske genistreger, som landstræner Nicolaj Jacobsen nu kan finde på, kan håndboldherrene se frem til at hvile stængerne helt indtil onsdagens kvartfinale mod Ungarn.
Der bliver nemlig ingen fysisk forberedelse før morgendagens brag, da landsholdet har et søvnunderskud, der skal indhentes.
Det fortæller landstræneren.
- Folk er for trætte til at træne. Det er blevet til for lidt søvn, så det handler om at få slappet af og få indhentet så meget søvn som muligt.
- Derudover er kamptidspunktet også rykket to en halv time frem i forhold til, hvad vi har været vant til. Det gælder om at få så friske ben som muligt, siger landstræneren, siger landstræneren til Ritzau.
Danmark møder Ungarn i VM-kvartfinalen på onsdag klokken 18. Det opgør kan du følge på DRTV og DR1.