Tennisstjerne udbygger voldsom stime med ny sejr ved French Open
De færreste modstandere har en chance mod den polske verdensetter Iga Swiatek i øjeblikket.
Lørdag vandt hun sejr nummer 31 i træk, da hun uden problemer spillede sig videre til tredje runde ved French Open med en sejr på 6-3, 7-5 over Danka Kovinic fra Montenegro.
Samtidig kan Swiatek nu notere sig, at 22 ud af de seneste 23 sejre er blevet sikret uden at afgive et sæt til modstanderen.
Trods den imponerende sejrsstime har 20-årige Iga Swiatek kun vundet en enkelt grand slam-turnering i karrieren.
Det skete ved netop French Open for to år siden.
Venus Williams har rekorden for flest sejre i træk. Tilbage i år 2000 vandt det amerikanske tennisikon 35 kampe i træk.