Frankrig og Danmark er favoritter til at avancere fra VM's gruppe D, men Australien sætter alligevel næsen op efter at gå videre fra det indledende VM-gruppespil for første gang siden 2006.
Det fortæller den tidligere FC Midtjylland-spiller Awer Mabil på et pressemøde fredag.
- Vi er motiverede efter at chokere verden på vores måde.
- Vi er meget begejstrede for gruppen, og jeg er især for kampen mod Danmark, da min kæreste er derfra. Det ville være rart at vinde over hende, siger Awer Mabil.
Det sidste hold i gruppe D er Tunesien, men for Australiens vedkommende gælder det først mødet med Frankrigs verdensmestre på tirsdag.
Awer Mabil var på kontrakt i FC Midtjylland fra 2015 til 2022, indtil han for et halvt år siden skrev kontrakt med den spanske klub Cadiz.
Ifølge Transfermarkt har han spillet 28 landskampe for Australien og scoret syv mål.
/ritzau/