Selvom man er undertippet, er det ikke umuligt at besejre favoritten.
Det viste fodboldspillerne fra Vejle onsdag aften, da de slog lokalrivalerne fra Horsens 1-0 i pokalturneringen for mænd.
1. divisionsklubbens spillede i store dele af kampen bedst og skabte flest chancer, og det var derfor heller ikke ufortjent, at de trak det længste strå mod superligaholdet Horsens.
Du kan se Vejles 1-0-mål i videoen herunder:
1-0-sejren til 1. divisionsklubben betyder, at de er videre til kvartfinalen i pokalturneringen.
Det samme er Aarhus Fremad og AaB, der tidligere i dag slog henholdsvis Fremad Amager og Middelfart i deres opgør.
Også Sønderjyske er videre til kvartfinalen i pokalturneringen. De slog tirsdag aften Nykøbing FC.