'What a warm velkomst': Vingegaard hyldet under Tour-præsentation

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at Jonas Vingegaard blev toer i sidste års udgave af Tour de France.
De fremmødte i Tivoli under aftenens holdpræsentation gjorde i hvert fald sit for at byde nordjyden velkommen tilbage til Tour de France. Denne gang på dansk jord.
Da Jumbo-Visma-holdet blev præsenteret brød menneskemængden ud i jubel, som Jonas Vingegaards navn blev råbt op. Det efterlod den 25-årige dansker i tårer, hvorefter han samlede sig og tog ordet på engelsk.
- Dette er meget følelsesladet. Jeg vil sige tak til jer alle, inden han fortsatte:
- What a warm velkomst... that's danish, but ehmm, sagde danskeren og afsluttede med et grin.
Vingegaard og resten af Tour-feltet tager hul på verdens største cykelløb på fredag, hvor der er enkelt start i de københavnske gader.