Skal transkønnede konkurrere mod mænd og kvinder? Svaret varierer fra svømmehallen til rugbybanen

Svømning vil indføre en åben kategori, mens rugby vil udelukke transkønnede fra kvinderugby.

Det Internationale Svømmeforbund vil indføre en åben kategori. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

Debatten om transkønnede i elitesport har de seneste dage fået ekstra liv.

Flere internationale idrætsforbund har nemlig løftet sløret for deres fremtidige politik på området. Og de stikker i flere forskellige retninger.

Søndag oplyste Det Internationale Svømmeforbund, Fina, at man har vedtaget en ny politik, der blandt andet indebærer oprettelsen af en ny tredje katogeri ud over kategorierne for mænd og kvinder. En såkaldt åben kategori, hvor transkønnede ved udvalgte konkurrencer kan dyste mod hinanden.

I kølvandet på den udmelding fortalte Sebastian Coe, præsidenten i Det Internationale Atletikforbund, World Athletics, at man i atletikkens verden sagtens kunne forestille sig samme tilgang.

- Vi ser et internationalt forbund, der hævder sin ret til at fastsætte regler og politikker, der er i sportens bedste interesse, siger Sebastian Coe til BBC Sport.

Men hvor både svømning og atletik kigger i retning af en åben kategori, går andre sportsgrene i en anden retning. I de fleste olympiske sportsgrene bruger man nemlig testosterongrænser som grundlag for, hvem der kan deltage i konkurrencerne.

Emily Bridges er transatlet og på grund af et nyt direktiv fra Det Internationale Cykelforbund (UCI), skal hun nu vente til 2023, før hun kan deltage i internationale konkurrencer mod kvinder. (Foto: Andy Jones © Cycling Weekly)

Den retning valgte Det Internationale Cykelforbund i sidste uge. Her blev det besluttet at stramme forbundets eksisterende regler. Fremover skal eliteryttere, der skifter køn, i 24 måneder før konkurrencens start kunne fremvise testosteronniveauer, som ligger under forbundets tilladte grænse. Førhen var perioden kun 12 måneder.

Det seneste internationale forbund, som har meldt ud om nye regler for transkønnede, er Den Internationale Rugby-liga.

Organisationen, som blandt andet arrangerer kvindernes VM, skriver mandag i en pressemeddelelse, at transkønnede kvinder, der biologisk er født som mænd, som udgangspunkt ikke får lov til at deltage i international kvinderugby.

Forskellige tiltag giver mening, siger ekspert

At der er forskellige tilgange til, hvordan forskellige sportsgrene håndterer inklusionen af transkønnede i elitesport giver dog god mening. Sådan lyder vurderingen fra Verner Møller, der er professor ved Institut for Folkesundhed og Idræt på Aarhus Universitet. Han forstår godt, at det samme spørgsmål rejser forskellige problemstillinger i sportens verden.

- Nogle sportsgrene er bare mere påvirket af biologien end andre, og det gør, at man i de sportsgrene, hvor fysikken spiller en stor rolle, er nødt til at have andre regler end i sportsgrene, hvor fysikken er mindre afgørende, siger Verner Møller.

Men det er ikke bare fysikken, men også måden hvorpå der konkurreres i de enkelte sportsgrene, der spiller ind.

Derfor giver det ifølge Verner Møller god mening at oprette åbne kategorier i eksempelvis svømning og atletik, mens man i rugby er nødt til at trække linjen mere skarpt op, da man ellers ikke kan kontrollere, hvilke atleter der stiller op i en eventuel åben kategori, og derfor ikke tør stå med ansvaret for, at biologisk fødte mænd og biologisk fødte kvinder tørner sammen.

- Fordi Rugby er en kontaktsport, og transkønnede kvinder har en fysisk fordel fremfor personer, som er født som kvinder, vil der være en fysisk risiko ved at etablere en åben kategori. Dels vil transkønnede kvinder være kvinder overlegne, men biologisk fødte mænd vil også være transkønnede kvinder overlegne. Der er det for eksempel mere kontrolleret og mindre risikobetonet i svømning, hvor atleterne ikke er i direkte fysisk kontakt med hinanden, siger Verner Møller.

Både præsidenten for Det Internationale Atletikforbund, Sebastian Coe (venstre) og Fifas præsident, Gianni Infantino (højre), står i spidsen for store forbund, som den kommende tid skal tage stilling til transkønnede atleter. (Foto: FAbrice Coffrini © AFP or licensors)

Godt, at der bliver taget stilling

Også i et af verdens største sportsforbund, Det Internationale Fodbold forbund, Fifa, er debatten om transkønnede på radaren. Det fortæller en talsperson fra Fifa til det australske medie ABC.

- Fifa er i øjeblikket sammen med eksperter ved at gennemgå dets regler vedrørende forskellige køns deltagelsesret.

Men nogle egentlige retningslinjer foreligger ikke endnu for elitefodbolden.

- Skulle Fifa blive bedt om at verificere en spillers berettigelse, før de nye regler er på plads, vil det blive blive behandlet fra sag til sag, under hensyntagen til Fifa's klare forpligtelse til at respektere menneskerettighederne, siger Fifa-talsperson.

Det er godt for sport generelt, at der bliver taget stilling til transkønnede – uagtet om retningslinjerne går i den ene eller den anden retning, fortæller Verner Møller. For når der er regler, er der noget at forholde sig til.

- Det svarer til ikke at kende reglerne, inden man begynder en fodboldkamp, som heller ikke vil være godt for sporten. Som ansvarlig sportsgren bliver man nødt til at tage højde for problematikker, som kan opstå. Og hvis man har regler, inden de opstår, er det jo alt andet lige bedre, siger han.