Når atleter er færdige med deres kamp, løb eller opgør, er det ikke altid, de kan gå direkte i bad. Ofte efterfølges udøvelsen af elitesport nemlig af en dopingprøve, der skal vise, at alt er gået retfærdigt til.

Blandt de mest anvendte metoder til at finde frem til det er urin- og blodprøver. Men nu er et nyt redskab blevet tilføjet til værktøjskassen med dopingkontrol. Som det første land i verden har Danmark nemlig hen over weekenden implementeret en ny dopingtest, der har fået navnet ’blodprik’

Og den er ganske banebrydende, fortæller Jakob Mørkeberg, der er videnskabelig seniorkonsulent hos Anti Doping Danmark.

- Det banebrydende er, at selve opsamlingen er ekstremt hurtig. Atleten får et lillebitte prik i skulderen, hvor man bruger et specialdesignet apparat, der gør, at man kan opsamle prøven på få minutter, siger Jakob Mørkeberg.

Sammenlignet med urinprøven er der altså tid at spare, hvis man anvender den nye metode. Særligt hvis atleten er dehydreret efter den hårde fysiske aktivitet, kan urinprøven tage tid, og dermed bliver blodprik også et redskab til at forøge antallet af dopingtests.

- Selvom vi stadig vil have det samme budget, vil vi kunne teste flere, end vi gør i dag, siger Jakob Mørkeberg.

Netop at kunne teste flere er en god ting, hvis man skal nå i mål med at komme doping til livs. Men om man efter indførelsen forventer flere positive dopingresultater, ved seniorkonsulenten ikke.

Sara Amalie Solheim, der er videnskabelig konsulent hos Anti Doping Danmark og også har skrevet en ph.d. om metoden, fortæller dog, at hyppigere dopingkontroller kan have en afskrækkende effekt.

- Når vi tester hyppigere, kan vi måske teste nogle, der ikke troede, de ville blive testet, fordi de netop var blevet testet. Så på den måde kan man nok forhindre nogen i at dope sig, fordi de ved, at sandsynligheden for at blive testet er højere nu, siger Sara Amalie Solheim.

Indførelsen af den nye metode er dog ikke lig med de gamle metoders død. Ligesom urinprøven har sine fordele og ulemper, er der også enkelte minus ved blodprik.

Den videnskabelige konsulent fortæller, at der er et fåtal af stoffer, den nye metode ikke kan vise resultater af, og derfor vil man fremadrettet ikke afskrive at anvende flere testmetoder i samme ombæring.

- Det bliver en afgørelse, man tager på baggrund af, hvilke atleter man vil teste, eller hvor mange man vil teste, siger Sara Amalie Solheim.

Selvom blodprik først blev godkendt af Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) i september, har det danske antidoping-forbund testet metoden hen over en længere periode.

Her har man fundet frem til, at hele 96 procent af de testede i forbundets forsøg foretrak den nye metode frem for de gamle. Årsagen til det skyldes, at blodprik er langt mere udøvervenlig, fortæller den videnskabelige konsulent.

- Det gode er, at atleterne slipper for at vente med at tisse, hvis de ikke kan, og så slipper de også for at have en, der kigger med, mens man går på toilet. Det er ikke så intimiderende, og undersøgelsen viser også, at metoden ikke gør så ondt, siger Sara Amalie Solheim.

Anti Doping Danmark anvendte metoden for første gang i officiel regi ved DM i boksning, der blev afviklet søndag.