Sportseliten har endelig fået et organ, hvor de kan klage over overgreb og kritiske forhold

De danske atleter og trænere kan lufte kritik i ny enhed under Anti Doping Danmark.

Den nye eliteidrætslov blev vedtaget i kølvandet på den såkaldte ’svømmesag’, hvor DR Sporten afslørede nedladende offentlige vejninger og psykiske overgreb i toppen af dansk svømning. Den nye funktion hos Anti Doping Danmark skal forhindre lignende problemer. (Foto: Jens Dresling © Jens Dresling)

Voldsomt, bekymrende og nedbrydende.

Det var overskriften, da der i fjor udbrød en intens magtkamp i dansk eliteidræt.

For hvordan skulle Team Danmark både kunne fungere som økonomisk støtte for atleter og trænere og samtidigt rumme en ny enhed, som udøverne kunne gå til med kritik af træningsmiljøer?

Spørgsmålet kom fra en række specialforbund, som var bekymrede efter en ændring af eliteidrætsloven i 2021, hvor det blev foreslået at Team Danmark skulle have en tilsynsforpligtigelse.

Organisationen har lyttet til idrættens aktører og er kommet frem til en anden løsning.

Et nyt og uafhængigt organ hører nu under Anti Doping Danmark (ADD). Her kan man henvende sig til, hvis man som atlet eller træner oplever 'uacceptabel adfærd i træningsmiljøer'. Det skriver begge parter på deres hjemmesider.

Peter Fabrin, Team Danmarks administrerende direktør, fortæller, at det har været en let beslutning.

- Det har været en fin proces, og jeg er meget tilfreds med, at funktionen ligger hos ADD. Det vigtigste er, at der er tillid til systemet. Atleterne skal føle sig trygge i, at der bliver taget hånd om dem, siger han til DR Sporten.

Man kunne også have valgt en whistleblowerordning ala den etiske komité, Dansk Idrætsforbund, DIF, indførte i 2019. Men eksterne medlemmer kender ikke nødvendigvis til elitesportens dynamikker, hvorfor Peter Fabrin er glad for, at ADD tager sig af funktionen.

Anti Doping Danmark ser frem til at tilbyde atleter og trænere en funktion, som kan bidrage positivt til deres trivsel, fortæller agenturets direktør, Lisbeth Jessen i pressemeddelelsen.

- Det er vigtigt, at den selvstændige funktion er i stand til at skelne mellem høje krav, der er en del af eliteidrætten, og uacceptabel adfærd, som kan være i strid med det etiske kodeks, lovgivning og retssikkerhed, siger hun.

'Vil du have uafhængighed er ADD ikke noget dårligt sted at gå hen,' siger DR Sportens sportskommentator Henrik Lininger. (Foto: Jens Dresling)

'Svømmesagen'

Ifølge DR Sportens sportskommentator Henrik Liniger giver løsningen god mening. Han mener, at ADD er et af de mest uafhængige system, vi har i Danmark.

- De har stor erfaring med at tjene andre interesser end deres egne. Det har vi ikke så meget af i idrætten. Vil du have uafhængighed er ADD ikke noget dårligt sted at gå hen, for det er deres grundlag for at eksistere, siger Henrik Liniger.

Den nye eliteidrætslov blev vedtaget i kølvandet på den såkaldte ’svømmesag’, hvor DR Sporten afslørede nedladende offentlige vejninger og psykiske overgreb i toppen af dansk svømning.

Udkastet til ændringen af eliteidrætsloven vakte begejstring hos Team Danmarks tidligere direktør Lone Hansen, der i et interview med Jyllands-Posten fortalte, at lovforslaget ville give Team Danmark en større magt, som ”eksempelvis kunne udløse en fyring af en landstræner, selv hvis forbundet ikke ønskede at stoppe samarbejdet med vedkommende.”

Det udløste kritik fra en række specialforbund. I mellemtiden er Lone Hansen stoppet som direktør og er blevet afløst af Peter Fabrin. Han vil dog ikke udtale sig om, hvorvidt den nye placering hos ADD betyder, at Team Danmak anser den oprindelige plan som en fejl.

- Jeg skal ikke blande mig i, hvad den forhenværende direktør har sagt, men der var risiko for at fremstå inhabile og uegnede. Der var måske nogen, som kunne mistænke os for enten at tage atleten eller situationen i forsvar, og det vil vi væk fra, siger Peter Fabrin.

Danmarks Cykle Unions formand Henrik Jess Jensen, er tryg efter længere tids usikkerhed. (Foto: Ernst van norde © ERNST VAN NORDE)

Bør overveje, om det kunne gå hurtigere

Diskussionen begyndte i august 2020, og ifølge Henrik Liniger er processen gået for langsomt. Den træghed har man dog set før, påpeger han.

- Da DIF indførte sit whistleblowerordning, tog det også enormt lang tid. Der er åbenbart en træghed i systemet, og det synes jeg, man skal kigge på. Opstår der ting, som kunne være et stort problem, bør man i idrættens verden overveje, om man kan reagere hurtigere, siger sportskommentatoren.

- Omvendt behandler man meget følsomme oplysninger, og så kan det være et validt argument, at man vælger den rette løsning fremfor en forhastet løsning.

Team Danmark er sat i verden for at skabe de bedste rammer for atleterne, og det kan man nu koncentrere sig om, lyder det fra Peter Fabrin.

Han understreger, at der ikke tale om et langsommeligt forløb.

- Der er nogle processer, som gør, at det tager den tid, det tager. Jeg har fået mange tilkendegivelser fra forskellige ordførere i Folketinget, som synes det er en god løsning, siger Peter Fabrin.

Den nye og selvstændige funktion hos ADD, møder begejstring fra formanden for Danmarks Cykle Union, Henrik Jess Jensen. I 2020 frygtede han, at sager som svømmesagen ville 'ske i det skjulte', og at samarbejde mellem specialforbundene og Team Danmark tog varig skade.

- Man skal ikke kontrollere sig selv, så det er fint, at det er flyttet til ADD, som har en høj etik. Der er tydelige snitflader mellem ADD og Team Danmark, og vi er meget trygge ved løsningen, siger Henrik Jess Jensen.

Fra begyndelsen af august vil der være etableret en telefon- og indberetningslinje, mens hele den nye funktion vil være på plads 1. januar næste år.