Stem: Hvem skal med på den bagerste midtbane?

Vær med til at sætte årets hold i Europa. I dag er vi nået til den ene plads som defensiv/kontrollerende midtbanespiller. Stem på din favorit og deltag i debatten.

Daniele De Rossi i duel med med Spaniens Cesc Fabregas under sommerens EM-slutrunde. (Foto: Oliver Weiken © Scanpix)

I løbet af december kan du være med til at sætte årets hold i Europa sammen med DR Sporten.

I disse dage præsenterer vi hver hverdag 12 navne til hver plads samt trænerposten, og til sidst præsenterer vi de navne, der på hver plads har fået flest stemmer, og som dermed udgør DR Sportens europahold 2012 samt en ”bænk” med syv spillere.

Der findes i dag mange forskellige opstillinger, men vi har valgt en 4-4-2-opstilling, og i dag er vi nået til pladsen til højre på den bageste midtbane, som befolkes af defensive midtbanespillere af forskellig karakter. Som eksempelvis de klassiske defensive typer og de mere kontrollerende spillere med flere allround-kvaliteter. (I morgen præsenterer vi navnene til pladsen i venstre side.)

Stem på din favorit her til højre og deltag i debatten nederst på siden.

                         *****

Xabi Alonso spillede sin landskamp nummer 100 mod Frankrig i EM- kvartfinalen, hvor han scorede begge mål i 2-0 sejren. (Foto: Scanpix © Scanpix)

Har du kommentarer til, hvem der har været Europas bedste til pladsen i den højre side af den bageste midtbane. Så skriv herunder!

Yaya Touré, Manchester City/Elfenbenskysten

Blev helt fortjent kåret til årets spiller i Afrika i 2011. Var også en af sidste sæsons bedste spillere i Premier League, hvor City vandt mesterskabet. Box-to-box-spiller med et godt blik for spillet og fremragende individuelle kvaliteter.

Xabi Alonso spillede sin landskamp nummer 100 mod Frankrig i EM- kvartfinalen, hvor han scorede begge mål i 2-0 sejren. (Foto: Phil Noble © Scanpix)

Alex Song, FC Barcelona/Cameroun

Udviklede sig i Arsenal til en fremragende defensiv midtbanespiller med masser af kreative evner. Skiftede i sommerpausen til Barca, hvor han endnu ikke har spillet så mange kampe fra start.

Sami Khedira, Real Madrid/Tyskland

Hans bedste indsats i år kom ved EM-slutrunden, hvor han overskyggede kollegaen Bastian Schweinsteiger og med både gode defensive og offensive præstationer var Tysklands bedste midtbanespiller.

Steven Gerrard, Liverpool/England

Har ikke samme niveau som for nogle år siden. Men er stadig uhyre værdifuld, og ved EM-slutrunden i Polen og Ukraine var han en af de bedste box-to-box-spillere.

Xabi Alonso spillede sin landskamp nummer 100 mod Frankrig i EM- kvartfinalen, hvor han scorede begge mål i 2-0 sejren. (Foto: Phil Noble © Scanpix)

Fernando Gago, Valencia/Argentina

Magter det meste både defensivt og offensivt og er blevet en vigtig på det argentinske landshold. Spillede i sidste sæson for AS Roma, der havde  lejet ham i Real Madrid. Men i sommerpausen blev han købt af Valencia.

Fernandinho, Shakhtar Donetsk/Brasilien

Har med stor succes spillet for den ukrainske storklib siden 2005. I 2011 debuterede han på det brasilianske landshold, hvor det nu er blevet fem kampe. 

Gökhan Inler, Napoli/Schweiz

En hårdarbejde midtbanespiller, der faktisk magter det hele. Har haft stor indflydelse på, at Napoli igen i år har stor succes.

Javi Martinez, Bayern München/Spanien

Kan både spille i midterforsvaret og på midtbanen. Er 24 år og har allerede høj international klasse, selv om han på grund af den hårde konkurrence endnu ikke er fast mand på landsholdet. Spillede i Athletic Bilbao ind til sommerpausen.

Daniele de Rossi, AS Roma/Italien

Har nu i flere år været en af Italiens bedste spillere, men har i den periode manglet succeser med klubholdet. Havde en rigtig god EM-slutrunde, hvor han også optrådte i midterforsvaret. 

Igor Denisov, Zenit Sankt Petersborg/Rusland

Blev i sommer kåret til sæsonens bedste spiller i den russiske liga, og blev i efteråret blev ny anfører på landsholdet. Har tit haft kontroverser på klub- og landshold. Senest da han i efteråret spillede med Zenit-reserverne i en måned, fordi han var utilfreds med de høje lønninger til Hulk og Axel Witsel.

Yohan Cabaye, Newcastle/Frankrig

Er de senere år konstaget steget i niveau – især i sin tid i Newcastle, hvor han kom til fra Lille i 2011. Blev fast mand på landsholdet forud for EM, hvor han var en af de centrale spillere på et holdet, der trods en kvartfinale skuffede.

Den ideelle box-to-box-spiller, der både arbejder hårdt og har et stort anlagt spil. Hans personlige højdepunkter i år har været de to scoringer i 2-0-sejren over Frankrig i kvartfinalen ved EM. Xabi Alonso, Real Madrid/Spanien

Facebook
Twitter