Efter to måneder uden klorvand er hun klar til Tokyo: 24-årig svømmer udtaget til de Paralympiske Lege

Det er tredje gang i karrieren, at svømmeren Amalie Vinther skal med til de Paralympiske Lege.

Amalie Vinther er den femte atlet, der bliver udtaget til næste års Paralympiske Lege i Tokyo. (Foto: Martin sylvest)

Danmarks bedste parasvømmer kan godt begynde at pakke tasken.

Amalie Vinther er nemlig på baggrund af de internationale kvalifikationskrav blevet udtaget til de Paralympiske Lege i 2021, der afholdes i Tokyo. Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en

pressemeddelelse
.

Den 24-årige nordjyde har det motoriske handikap Cerebral Parese, der er spastiske lammelse – for hende i højre side af kroppen. Og det er tredje gang i karriere, at hun skal deltage ved paraatleternes absolutte sportshøjdepunkt.

- Det er en dejlig nyhed at få i denne coronatid, at jeg kan komme af sted for tredje gang. Det har hele tiden været målet at deltage i Tokyo, så det er dejligt, at jeg er en del af holdet, siger Amalie Vinther til

DR
Sporten.

Første gang, Amalie Vinther deltog ved de Paralympiske Lege, var for otte år siden ved PL i

London
. Dengang var hun blot 16 år, og hun er derfor overbevist om, at hun med yderligere otte års erfaring – og altså to PL’er i bagagen - kan se frem til en resultatmæssigt flot konkurrence. Særligt i 400m fri-disciplinen, der er hendes favorit, og hvor hun i 2016 blev europamester.

- I dag er jeg blevet voksen og mere erfaren. Jeg kender gamet, så alderen kommer mig til gode.

- Jeg ved, hvordan jeg skal styre nerverne, og hvordan det hele fungerer. Både i hallen og i den paralympiske by. Og så er jeg blevet mere bevidst om min egen krop i forskellige situationer.

- Det betyder, at jeg kan være 100 procent på, når jeg står på skamlen og skal hoppe i, siger Amalie Vinther, der drømmer om en placering i top-5, siger Amalie Vinther.

To måneder uden klorvand

De Paralympiske Lege skulle ligesom de Olympiske Lege have været afholdt i år. Men på grund af den stadig udbredte coronapandemi er begge dele udsat til 2021.

Også den almindelige hverdag er for Amalie Vinther blevet ændret markant som følge af coronakrisen. Hun har nemlig ikke adgang til sin almindelig svømmetræning, som hun dog med hjælp fra Team Danmark kan

genoptage
på mandag.

- Det er to måneder siden, at jeg sidst har rørt klorvandet. Jeg har trænet lidt i havet, men det er ikke det samme i forhold til følingen med vandet, som er noget, vi svømmere mister hurtigt. Men på mandag er vi to svømmere fra Aarhus, der får lov til at komme i vandet i en svømmehal, siger Amalie Vinther.

Med PL-udskydelsen har svømmeren været hurtig til at ændre planer. Hun bruger således tiden fornuftigt. Hun læser nemlig til daglig til pædagog, og havde taget orlov for at kunne forberede sig til det oprindelige PL i august. Men med udskydelsen har det nu været muligt at annullere orloven, og hun har i stedet fået en praktikplads, så ventetiden kan udnyttes bedst muligt.

- Skolen ligger heldigvis tæt på mit hjem, så jeg også kan nå min daglige træning. Så jeg regner ikke med nogen formnedgang, siger Amalie Vinther.

’Imponeret over højt niveau’

Hos DIF er der stor begejstring over, at Amalie Vinther endnu engang er en del af PL-holdet. Særligt hendes erfaring fra både 2012 og 2016 kan få stor betydning for de øvrige deltagere, siger Nicklas Bjaaland, der er forbundets paralympiske chef de mission.

- Jeg er imponeret over, at hun har kunnet blive på så højt et niveau i så mange år i træk. Vi er rigtig glade for at have hende med på holdet, og det betyder meget at have en med, der kan dele ud af sin erfaring.

- Hun ved, hvad det vil sige at være til PL – både fysisk og mentalt. Det er en stor styrke, siger Nicklas Bjaaland i en

pressemeddelelse
.

Facebook
Twitter