Hun har grædt inden interviewet.
Det fortæller Pernille Blume først nogle dage efter selve interviewet. Fortæller om en dårlig dag, om at tillade sig selv at blive påvirket, om at favne sine følelser, om at være stærkest i sin sårbarhed.
Det er ellers ikke til at se. Under interviewet er det, som om en indre sol skinner fra Pernille Blume, der fortæller om at turde at sætte sig selv fri fra bekymringer og begrænsninger, om at stå fast på sine værdier, om at være lykkelig og om at lære at elske sig selv.
Det er en fortælling, der aldrig slutter for svømmeren. Hun har i mange år gået på vejen mod personlig udvikling, skridt for skridt, i en søgen efter sin indre kerne; efter essensen af den Pernille Blume, der mærker, handler og lever sit liv som Pernille Blume, uden påvirkning fra omverdenens meninger og krav.
En kerne, der var smuldret væk efter en skolegang med mobning, en tidlig karriere med manglende selvtillid og selvværd, og en sen karriere, hvor alles øjne har været rettet mod hende, og hvor manges hænder har rakt ud efter hende.
Hun har i årevis søgt dén kerne; efter en åndelig frihed, som kunne give hende styrken og modet til at stå ved sig selv og sine værdier uden at tage hensyn til andres forventninger til, hvordan hun skulle leve sit liv eller dyrke sin sport.
Noget, Pernille Blume havde mistet evnen til, men som hun har genfundet i den spirituelle verden.
- Jeg føler, at jeg tidligere så verden gennem et nøglehul, og nu har jeg fundet ud af, at jeg kan tage i håndtaget og åbne døren. Nu kan jeg se flere ting, end hvad jeg gjorde før, siger Pernille Blume.
Hun har gennem store dele af sit liv stået i døråbningen og betragtet sit eget liv som en fremmed beskuer, mens andre skabte indholdet i hendes liv. Når hun nu er trådt ind over dørtærsklen til den spirituelle verden, er det til et univers af åndelig selvudvikling, en retning væk fra det lave selvværd og mod en accept af den person, hun er og gerne vil være.
- Jeg skal være sammen med mig selv resten af mit liv, så jeg bliver nødt til at finde nye måder at gøre tingene på, nye måder at tænke på og ikke bare gå med på, hvad andre gør, siger Blume.
- Jeg har taget et bevidst valg om at vælge mig selv til, at blive klog på mig selv og prioritere mig selv. Definere mine værdier og stå fast på dem. Altid lade mig selv komme i første række, så sport, arbejde, familie og kæreste på nogle tidspunkter kommer i anden række. Jeg er den vigtigste person i mit liv, siger hun.
Det valg gælder både i livets bassin og i det bassin, hvor Pernille Blume har opnået sine største sportslige resultater. Hvert svømmetag, hun har taget, har haft retning mod at lære sig selv at kende og derudfra kompromisløst handle og leve i overensstemmelse med det, hun har lært om sig selv.
En spirituel retning, hun allerede flirtede med i barndommen, men som har fået fart efter mødet med en spirituel coach. Og som er blevet forstærket efter hendes OL-guld i Rio i 2016.
- Det er svært at forklare det spirituelle, for man er ofte nødt til at mærke det på sin egen krop. Den spirituelle verden har mange regler, der er positive, og som man kan leve efter. Gør man det, vil man opdage, at det er noget, der giver mening i sit liv, og der sker ting, der er fantastiske, siger hun.
- Mange tror, at det spirituelle er at snakke med døde mennesker osv., og dét er en del af det, men det er ikke den del, jeg dyrker. Den spirituelle verden er, at man ser tingene med en åbenhed og at finde ud af, hvordan du kan være den bedste udgave af dig selv.
- I bund og grund handler det om at være super-åben over for ting og aldrig sige, at det ikke går, og det kan jeg ikke. Det handler om, at lære sig selv at kende, stole på det man har lært om sig selv og slippe kontrollen, siger Blume, der udforsker spiritualiteten via samtaler og meditation med sin spirituelle coach.
- Det handler om at turde sætte sig selv fri fra begrænsninger og bekymringer og at kunne leve et frit liv. At være i stand til at kunne sætte sig selv i spil, at turde at sætte sig selv derud, hvor der er utrygt, men hvor man alligevel kan stole så meget på sig selv, at det er ok. At man sætter sig selv fri fra at dømme sig selv, dømme andre og at turde gå en vej, som ikke er gået før.
Mere end OL-guld
Den form for tænkning har ført Pernille Blume ud på en indre rejse gennem hendes eget sind og en ydre færd med kroppen i centrum, hvilket har ført til den ultimative succes i hendes sport. Men det er også en rejse, der har ført til erkendelsen af, at den sportslige succes ikke nødvendigvis er forbundet med personlig lykke.
- Svømning er min passion, og det er noget, jeg brænder for. Men jeg er blevet mere afslappet omkring det, fordi - og det skal ikke lyde forkert - jeg har vundet en OL-guldmedalje, siger Blume.
- Jeg har stadig nogle drømme og mål, blandt andet omkring OL i Tokyo, men jeg er meget rolig omkring det. På den måde føler jeg mig fri. En frihed, som ikke kommer, fordi jeg har en OL-guldmedalje. Den kommer af at slutte fred med, at det ikke er dét, der afgør hele ens karriere, eller hvem man er som menneske.
- Jeg ser det som en helhed. Livet og svømningen. Jeg er lykkelig i dag, men det er ikke svømningen, der afgør, om jeg er lykkelig. Jeg er glad, når tingene i mit liv lykkes, men jeg er en succes uanset min svømning, siger Blume og fortsætter:
- Mit værd er ikke afhængig af, om jeg har en OL-guldmedalje. Jeg er ikke de ting, jeg har. Jeg er ikke en OL-guldmedalje, en flot bil eller noget andet. Hvis man tager alle de ting fra mig, vil jeg stadig være fin, fordi jeg er mig. Det er mit værd, og jeg ved, hvad jeg er værd. Dét er også noget, jeg forsøger at videregive til de mennesker, jeg omgås med.
Pernille Blume er lykkelig i dag. Hun gør de ting, der gør hende glad. Hun tilpasser ikke længere sit liv og karriere efter de forme, andre har skabt i hendes billede. Al udefrakommende støj er udrenset, nu hører hun kun sig selv.
Ved at slippe kontrollen, sprede armene ud og åbne favnen har hun fundet et ståsted i sit liv og i sin sport, som har givet hende styrken til aldrig at iføre sig en facade som dække for sit virkelig jeg.
Og det er ikke svømmeren Pernille Blume. Det er ikke stjernen, det er ikke OL-guldvinderen, ikke modellen, produktet, kæresten eller kendissen Pernille Blume. Det er bare Pernille Blume.
- Det har for mig været en udvikling mod at lære mig selv at kende og at elske mig selv. Det lyder så forfærdeligt at sige, og bare det, at jeg siger, at det lyder forfærdeligt, lyder forkert. Men det er ikke desto mindre sandt.
Glamour og klor
Danmark lærte at elske Pernille Blume ved OL i Rio for to år siden. Siden er kærligheden til svømmeren kun vokset, og efterspørgslen efter hende er så stor, at hendes managementbureau, Le Management Society, der blandt andet har Helena Christensen i stalden, må afvise mange opgaver.
Hun swiper gladelig mellem den glamourøse modelverden og bassinkanten på svømmelandsholdets elitecenter på Bellahøj og den træningslejr i Tyrkiet, hun netop har overstået, og som peger frem mod EM i august. Men det er det første, hun lever af i dag, og som hendes OL-guld har muliggjort.
Vejen fra den Pernille Blume, der fornemmede noget udefinerbart, åndeligt i sin barndom i Herlev til dagens mondæne superstjerne har været