Rapport: Tæt på hver tredje elitesvømmer har haft symptomer på spiseforstyrrelse

I årevis har et ydmygende træningsmiljø været en del af dansk elitesvømning.

I kammeradvokatens rapport beskrives et ”ydmygende miljø”, der særligt har ”taget sit udspring i et udpræget fokus på kost og vægt.” (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Afføringsmidler for at tabe vægt, opkast, overspisning eller afhold fra at spise.

En spørgeskemaundersøgelse, som kammeradvokaten har foretaget blandt nuværende og tidligere elitesvømmere, viser, at ”et væsentligt antal svømmere har oplevet psykiske udfordringer.”

Næsten en tredjedel har opsøgt hjælp til at håndtere psykiske problemer. Og lige under en tredjedel oplyser også, at de har haft spiseforstyrrelsesrelateret adfærd.

16 procent af svømmerne i undersøgelsen har overvejet at gøre skade på sig selv, og 11,8 % har reelt gjort skade på sig selv. 11,8 % har haft selvmordstanker.

Det fremgår som en del af en ny rapport om Dansk Svømmeunion. Her retter kammeradvokaten en skarp kritik af Team Danmarks daværende ledelse i årene 2003 til 2013.

"Team Danmark svigtede svømmerne ved ikke at handle konsekvent over for trænere ansat i Dansk Svømmeunion, der handlede groft grænseoverskridende," lyder det i en pressemeddelelse.

I kammeradvokatens rapport beskrives et ”ydmygende miljø”, der særligt har ”taget sit udspring i et udpræget fokus på kost og vægt.” Blandt andet er forbuddet mod at afholde offentlige vejninger blevet brudt.

Det er særligt træningsmiljøet under de tidligere trænere Mark Regan og Paulus Wilderboers og juniorlandstræner Michael Hinge der kritiseres.

I anonymiserede udtalelser i rapporten fortæller flere svømmere, hvordan de på egen krop oplevede det ydmygende miljø og de offentlige vejninger.

”Det var det værste. Hele onsdagen gik man og sørgede for ikke at drikke og ikke spise for meget. Og jeg spiste ikke særlig meget aftensmad, og helt sikkert ikke drikke, for væske vejer jo. […] Og torsdag morgen, man tissede alt hvad man kunne, man gjorde alt for at komme på toilettet […] Det var forfærdeligt. Et par gange prøvede jeg at kaste op, men jeg var rigtig dårlig til det, så det opgav jeg. Man var så bange for at få skældud. […] Der var altid en eller anden, der var for fed, eller en eller anden der gjorde det galt. Man var bare glad og heldig, hvis man ikke var offeret dén dag.”

”Han rodede i vores skraldespande for at se, hvad vi havde spist. Han sad ude foran supermarkedet for at kigge i vores indkøbsposer og se, hvad vi havde købt af snacks. Han har på et tidspunkt vendt hele vores lejlighed på hovedet for at se, om vi gemte snacks rundt omkring […] Han kaldte folk for tykke, der blev taget fat i siderne på pigerne.”

Team Danmark og DIF præsenterede fredag en uvildig undersøgelse om forhold for elitesvømmere med kammeradvokaten Tormod Tingstad (tv). (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Græd bag svømmebrillerne

På et pressemøde fredag eftermiddag præsenterede partner og advokat ved kammeradvokaten, Tormod Tingstad, konklusionerne i rapporten.

Her kritiserede han det blandt andet manglen på en effektiv og uafhængig indrapporteringskanal, hvor svømmerne kunne henvende sig og fortælle om deres oplevelser.

- De (svømmerne, red.) vidste ikke, hvem de skulle gå til. Der har ikke været nogen reelle muligheder for svømmerne for at stå frem om kritiske forhold, sagde Tormod Tingstad.

- Ifølge vores vurdering kan manglen på en effektiv, uafhængig indrapporteringskanal have været en systemisk svaghed, der har medvirket til, at de kritisable forhold har kunnet vare i en årrække, skriver kammeradvokaten i sin rapport.

På pressemødet forklarede Tormod Tingstad, at ud over manglen på en indberetningskanal har mange svømmere haft meget lav tiltro til, at en indberetning vil blive håndteret på en betryggende måde.

- Flertallet af respondenterne har ikke været komfortable med at indberette negative forhold til henholdsvis Dansk Svømmeunion, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund, og næsten halvdelen har udtrykt bekymring for repressalier, hvis de skulle indberette bekymringer, skriver kammeradvokaten i sin rapport

Den manglende håndtering af svømmernes oplevelser med ydmygelser og psykiske udfordringer, kritiseres i rapporten også af en anonymiseret svømmer.

- Jeg synes aldrig, der har været et ønske eller en imødekommenhed for atletens behov.

- Det er lidt ligesom at klage til personen selv, man gerne vil klage over. Det bliver bare lukket ned.

I den 230 sider lange rapport fra kammeradvokaten er der flere udtalelser fra anonymiserede, der beskriver et træningsmiljø, hvor de har oplevet både psykisk og fysisk grænseoverskridende opførsel fra deres trænere.

”Jeg har også selv fået plader og stole efter mig. Det gjorde hamrende ondt. Du kan jo ikke høre, når du er nede i vandet, og så havde han åbenbart råbt efter dig. Og så til sidst bliver han så sur, at han tyrer en plade efter dig, og så opdager du det. […] Det skræmmer mig nu, hvor jeg er blevet voksen, og tænker hvorfor har jeg fundet mig i det. […] Nogle gange tog jeg bare mine svømmebriller på igen og græd i dem og svømmede videre. Det var bare det, man gjorde.”

”Så råbte og skreg han og kastede med ting, og man blev tæsket gennem vandet, for det var jo ham der bestemte, hvornår man var færdig. Det var som en fangelejr. Man gjorde hvad han sagde, jeg turde ikke svare ham igen. Det var stole ned i vandet og imod os. […] Man bliver vant til, at det er det normale. Og svømmeplader, det husker jeg, at jeg fik én i nakken af på et tidspunkt.”