Svømmeikoner er uenige om landstræneres metoder

For Mette Jacobsen blev ansættelsen af landstræner Mark Regan begyndelsen på enden. For Lotte Friis blev det startskuddet til det store gennembrud.

I 2003 trådte en markant og kontroversiel skikkelse ind i toppen af dansk svømmesport. Australieren Mark Regan var udset til at være manden, som skulle løfte de danske svømmere til det allerhøjeste niveau.

Og på papiret lykkedes missionen også med en bronzemedalje til Lotte Friis ved OL i 2008. Men med succesen i bassinet fulgte kontroversielle metoder og en særdeles kontant stil.

23 tidligere og nuværende danske elitesvømmere fortæller til DR Sporten, at offentlige vejninger, nedværdigende kommentarer og voldsomme raseriudbrud var en del af hverdagen i perioden 2003-2013 på landsholdet og på det nationale træningscenter (NTC).

En kultur, som australieren Mark Regan grundlagde på NTC i Farum, og som blev videreført, da hollandske Paulus Wildeboer tog over efter OL i 2008. Det smittede af i ungdomsrækkerne og fik vidtrækkende konsekvenser for en lang række elitesvømmere.

Det bliver fortalt i DR-dokumentaren “Svømmestjerner - under overfladen”, hvor Jeanette Ottesen, Kathrine Jørgensen og Sidse Kehlet beretter om konsekvenserne af de kontroversielle metoder i toppen af dansk svømning.

To af dansk svømnings største og mest vindende profiler gennem tiden oplevede også forandringerne i elitemiljøet på egen krop. Men hvor Lotte Friis efter eget udsagn fik den nødvendige opsang til at opnå det store gennembrud, blev de nye tider i toppen af dansk svømning begyndelsen på enden for Mette Jacobsen.

Lotte Friis siger:

- Mark Regan har betydet meget for mig. Han var en slags reservefar for mig. Han var der for mig, han støttede mig, han var hård ved mig. Han var den træner, som for alvor fik sat gang i min karriere og fik mig ud af en dansk boble-mentalitet. Han pressede mig til det yderste. Og det er jeg utrolig taknemmelig for. For uden ham er det ikke sikkert, at min karriere havde været ligeså fin, siger Lotte Friis.

Hos Mette Jacobsen var oplevelsen en helt anden:

- Mark Regan havde stor indflydelse på, at jeg stoppede min karriere. Det gik fra at være sporten, jeg elskede til at handle om frygt. Vi kom til træning til en lunefuld træner, hvor man ikke vidste, hvordan dagen ville blive. Vi var mange, der var bange og ikke var trygge. Det var ikke noget, jeg på nogen måde havde lyst til at fortsætte i. Så for mit vedkommende blev det til cirka en sæson under ham, og så fortsatte jeg på egen hånd, hvilket ikke var optimalt på nogen måde. Men jeg kunne simpelthen ikke være i det.

Vi var ikke nogle skvat

Mette Jacobsen er Danmarks næstmest vindende svømmer gennem tiden - kun overgået af Jeanette Ottesen. Hun er indehaver af hele 36 individuelle VM- og EM-medaljer og har været i finalen ved fem olympiske lege.

Da Mark Regan blev ansat i 2003 var Mette Jacobsen en erfaren svømmer, som var vant til stor medbestemmelse i forhold til sine træningsplaner og svømmerutiner. Men det forandrede sig med Regans indtræden som landstræner.

Mette Jacobsen havde ført træningsdagbog for at være så grundig i forhold til sin egen udvikling som overhovedet muligt, men Mark Regan beordrede kort efter sin ansættelse, at hun skulle droppe dagbogen.

- På det tidspunkt er jeg 30 år og vil have indflydelse på, hvad jeg bruger 30 timer om ugen på. Men han skældte mig ud og sagde, at jeg skulle droppe træningsdagbogen og stole på ham. Jeg skulle lade være med at tænke så meget over tingene, jeg skulle bare svømme.

Mette Jacobsen trivedes ikke under den australske landstræner Mark Regan. Og de kontroversielle metoder på landsholdet var en medvirkende årsag til, at svømmeikonet sagde stop.

- Det sagde jeg, at jeg ville finde meget forkert. Det var stik imod alt, hvad jeg var blevet opdraget til. Jeg var vant til at tage vare på mig selv, og jeg behøvede egentlig ikke at have én, der råbte og skreg af mig, når jeg trænede. Jeg skulle have en at samarbejde med, siger Mette Jacobsen, som i dag er 46 år gammel.

For Mette Jacobsen stod det hurtigt klart, at den indledende konfrontation skulle blive symptomatisk for perioden under Mark Regan.

- Han kunne stå og råbe og skrige. Det blev fulgt op af fysiske udbrud. Jeg kan huske, at han tyrede en plastikstol ned over en svømmer, der ikke gjorde præcis, som han sagde. Det var ting, der gjorde, at folk cyklede grædende til træning om morgenen kl. 5, fordi man var usikker på, hvordan humøret var i dag.

Den strenge tilgang og øgede vægtfokus fik også indflydelse på Mette Jacobsens eget selvbillede. Fra at have været en selvstændig og selvtillidsfuld topsvømmer begyndte hun pludselig at tvivle på sig selv og stille spørgsmålstegn ved sin egen krop.

- Det handlede ikke om, at vi var nogle skvat, som ikke kunne klare mosten. Det var menneskelige ting, som ikke var okay. Det var ikke selve træningen, vi ikke kunne klare. Det var hårdt, men det havde træningen også været mange år forinden.

- Det var ikke motiverende. Alle folk er forskellige og har forskellige måder at præstere godt på. Jeg har aldrig præsteret godt på frygt. Så det var ikke befordrende for gode resultater for mit vedkommende, siger Mette Jacobsen, som stoppede sin aktive svømmekarriere i 2006.

Han førte mig til tops

Lotte Friis stod et helt andet sted på karrierestigen, da hun første gang stiftede bekendtskab med Mark Regan og hans træningsmetoder.

Hun var bare 15 år, da Regan blev ansat som landstræner, og som én af landets mest lovende unge svømmere blev Lotte Friis også tidligt en del af først junior- og sidenhen seniorlandsholdet.

Og hun har en helt anden oplevelse af tiden under den markante australske landstræner.

- Han åbnede mit blik for, at man som dansk svømmer ikke kun skulle stille sig tilfreds med at komme til OL eller ved at kvalificere sig til en finale. Du skal selvfølgelig være glad for, hvad du har opnået. Men du skal hele tiden sætte dig nye mål og presse dig selv. Det lærte Mark Regan mig.

- Han har en stor andel i min bronzemedalje fra OL i 2008. Han trak mig til side allerede i sommeren 2007, fordi han kunne se, at jeg havde mistet noget motivation ved allerede at være OL-kvalificeret, for det var mit store mål. Men han spurgte mig: “Vil du til OL som turist, eller vil du til OL som konkurrencesvømmer?, fortæller Lotte Friis.

Lotte Friis mener i dag, at Mark Regan var med til at forløse hendes eget potentiale. Og hun er ham taknemmelig - også selvom han var meget streng.

Da Mark Regan stoppede som landstræner efter OL i 2008, blev mange af metoderne videreført af Paulus Wildeboer. Og selvom Lotte Friis anerkender, at begge trænere var strenge og særdeles temperamentsfulde, passede deres stil til hende.

- Jeg var en svømmer, som gjorde, hvad træneren sagde. Jeg tænkte, at træneren altid havde mit bedste for øje, og derfor gjorde jeg, som jeg fik besked på. Hvis træneren sagde, at jeg skulle svømme 10 kilometer ud i én køre, så gjorde jeg det. Han måtte jo have en plan for mig.

- Vi er jo alle forskellige og skal alle håndteres forskelligt. Jeg har det helt fint med at have trænet under de to trænere. Jeg har det helt fint med den måde, tingene foregik på. Og det er efter min overbevisning også den måde, at tingene bliver gjort på i andre store svømmenationer.

- Der bliver man ikke behandlet med fløjlshandsker. Der bliver du presset til det yderste. Det virkede for mig, og det var det, der skulle til, for at jeg kunne blive den bedst mulige svømmer, siger Lotte Friis.

Hun var ikke bekendt med den lange række af fysiske og psykiske problemer, som flere af hendes svømmekolleger har kæmpet med under og efter tiden på landsholdet og det nationale træningscenter.

Og Lotte Friis understreger, at det set fra hendes synspunkt ikke handlede om, at hun bare var stærk og kunne klare strabadserne, mens mange af de øvrige svømmere ikke besad samme styrke.

- Hvis det var en skolelærer eller et familiemedlem, som havde fortalt mig, at jeg var fed, så tror jeg også, at jeg havde reageret anderledes. Men nu skete det i svømningen. Der handlede det om at optimere mig som svømmer. Der skulle tales hårdt til mig, før jeg fattede det, siger Lotte Friis.

- Det har været et system, som har virket for mig, men som helt klart også har haft fejl og mangler. Jeg har slet ikke kendt omfanget, og jeg er meget ked at høre, hvad de andre svømmere har oplevet.

Mark Regan var landstræner for Danmark fra 2003 til 2008. I dag bor han i Australien og er gået på pension. Han ønsker ikke at deltage i et interview om perioden. Men han siger til DR Sporten, at han aldrig har gjort noget galt. At han var en hård træner, og at man nogle gange bør fortælle svømmerne ting, som de ikke har lyst til at høre.

Paulus Wildeboer døde i 2014.

Direktør i Dansk Svømmeunion, Pia Holmen Christensen, er blevet forelagt kritikken angående de offentlige vejninger og de nedladende kommentarer.

Hun siger til DR Sporten:

- Det gør mig virkelig ked af det, når jeg hører de her historier, det må jeg bare sige. Der må jeg simpelthen bare lægge mig fladt ned. Det bryder jeg mig slet ikke om at høre, og det er ikke i orden.

Facebook
Twitter