Svømmer græd af smerte, men blev nægtet behandling af landstræneren

Trine Gudnitz har både fået kastet en stol efter sig og er blevet nægtet lægebehandling af tidligere landstræner, da hun var på landsholdet i svømning.

I artiklen beskriver han en bestemt episode, hvor en svømmer på en træningstur til Cypern lå og græd af smerte i vandet, og han ikke fik lov at behandle hende for daværende landstræner Paulus Wildeboer.

Artiklen sendte Trine Gudnitz otte år tilbage i tiden og ned i en pool på Cypern, for det var hende, der lå og græd af smerte den dag, og hun glemmer det aldrig.

- Den her episode er ikke en, jeg har fortrængt, for den var så voldsom, siger Trine Gudnitz.

Træningslejren på Cypern

Det omtalte fandt sted på en træningstur med landsholdet til Cypern i 2010.

Langdistancesvømmeren Trine Gudnitz havde af landstrænerteamet fået kritik for sine benspark i vandet, og træningsturen skulle bruges til at rette det til.

Derfor fik svømmeren bundet sine ben sammen, store svømmeplader sat på hænderne og blev sat til at svømme baner. Men Paulus Wildeboer var ikke tilfreds, fortæller Trine Gudnitz.

- Han binder så mine ben strammere sammen og sætter tre poolbøjer mellem mine ben, så de kan holde sig oppe. Det betyder, at jeg reelt ikke kan bevæge mit underliv.

Men efter et stykke tid begyndte svømmeren at mærke store smerter i ryggen, mens hun svømmede. Hun henvendte sig til trænerteamet og sagde, at det føltes som om, hun fik en kniv i ryggen, når hun trak vejret, og at det spændte om hendes brystkasse.

Svaret lød, at hun skulle lære at svømme gennem smerten.

- Jeg siger, jeg ikke kan beskrive, hvor ondt det gør, men så trækker Paulus bare på skuldrene, og til næste træning var det samme set up.

- Jeg følte, hver gang jeg trak vejret, at der var nogen, der dolkede mig i ryggen. Det står meget klart for mig den dag i dag, hvordan det føltes. Det gjorde så ondt. Jeg svømmer normalt 10 kilometer, men jeg kunne ikke svømme 50 meter, fordi det gjorde så ondt, og jeg ikke kunne trække vejret.

Mens mørket faldt over Cypern, begyndte de andre svømmere at forlade vandet, men ikke Trine Gudnitz – det tillod Wildeboer ikke.

- Paulus var ikke tilfreds med mig, fordi jeg begyndte at holde pauser, ligge hen over banetovene og græde, fordi det gjorde så ondt.

Hvordan reagerede landstræneren på, at du græd?

- Han var ligeglad. Han var jo bare træt af mig. Man grinte bare af det, ja Paulus grinte, trak på skuldrene og syntes tydeligvis, at jeg var for meget, fordi jeg ikke kunne gennemføre et træningspas.

Den daværende fysioterapeut på landsholdet Thomas Pape fortæller, at han forsøgte at få svømmeren til behandling, men at Wildeboer nægtede det og kaldte hende for et ”opmærksomhedshungrende og forkælet barn”.

- Så lå hun der til offentlig udskamning, og jeg kunne se, at når hun holdt pauser mellem banerne, så hang hun på kanten og græd. Men jeg fik at vide, at jeg ikke måtte gå derhen. Det var som fagperson langt over min grænse, siger Thomas Pape.

Trine Gudnitz fortæller, at hun flere gange under episoden spurgte, om hun måtte gå til lægen eller fysioterapeuten på grund af hendes smerter, men hun fik at vide af landstræneren, at hun kunne tage en panodil.

Om aftenen valgte Thomas Pape at ignorere Paulus Wildeboers ordre, og han behandlede hende på sit værelse.

Låst facetled

Fysioterapeuten kunne konstatere, at Wildeboers træningsmetode havde medført, at hendes facetled, der forbinder ryghvirvlerne, havde låst sig fast.

- Det gjorde, at jeg havde problemer med min vejrtrækning, og jeg kunne ikke bevæge en del af min rygsøjle. Samtidig havde jeg fået mine ben bundet sammen og havde for store håndplader på til min fysik, så jeg fik ingen fremdrift. Det var helt umenneskeligt, siger 31-årige Trine Gudnitz.

- Der skal meget til, at man som landsholdssvømmer stopper op midt i en serie og hænger sig grædende i et banetov. Det er jo ikke noget, man har lyst til, for det er jo pinligt, men jeg kunne ikke mere.

Hvordan kunne du klare dig igennem det?

- Det var ikke noget alternativ. Hvis man gav op, skulle man jo råbes af og udskammes foran hele landsholdet, og det er der jo ikke nogen, der har lyst til, siger Trine Gudnitz.

Episoden på Cypern var ikke et enkeltstående tilfælde, hvor landstræneren var usædvanligt hårdhændet i sine metoder. Trine Gudnitz fortæller, at den tidligere landstræner har kastet adskillige ting efter hende, når hun ikke har præsteret, som han ønskede.

- Han har blandt andet kastet plader, kuglepenne, sko og en stol efter mig. Det er jo helt forkert. Det er der jo ingen træner, der bør gøre mod sine atleter.

Trine Gudnitz og tidligere landstræner Paulus Wildeboer.

Paulus Wildeboer døde i 2014, men DR Sporten har spurgt Lars Sørensen, der var elitechef for landsholdet i perioden, om han var vidende om, at Paulus Wildeboer nægtede Trine Gudnitz behandling og kastede ting efter hende under træning. Lars Sørensen skriver i en mail til DR Sporten:

- Det er jeg ikke bekendt med. Det er fuldstændig uacceptabel adfærd. Jeg er virkelig ærgerlig over, at de rammer med svømmerrepræsentanter i Team Danmarks og Dansk Svømmeunions fælles arbejdsgrupper og styregrupper tilsyneladende ikke har virket godt nok, svarer den tidligere elitechef i en mail.

Dansk Svømmeunions direktør, Pia Holmen, har været direktør i unionen siden 2001, og hun er ligeledes blevet spurgt, om hun har kendt til, at Trine Gudnitz blev nægtet at modtage behandling fra Thomas Pape af den daværende landstræner, og at Paulus Wildeboer kastede genstande efter Trine Gudnitz.

- Jeg må erkende, at jeg ikke har hørt om den episode. Vi har i de seneste uger – gennem DR – hørt om svømmere, der har været udsat for total uacceptabel adfærd fra de tidligere landstrænere Mark Regan og Paulus Wildeboer.

- De fortællinger har gjort både mig, men også mange andre, der arbejder med svømning i Danmark – professionelt eller frivilligt – meget kede af det, og vi har gjort, hvad vi kunne, for i første omgang at undskylde over for de svømmere, som har stået frem med deres historier. Jeg vil, så snart det er muligt, række ud til Trine Gudnitz – både for at høre hendes fortælling, men først og fremmest for at give hende en kæmpe undskyldning, skriver Pia Holmen i en mail til DR Sporten.

De psykiske ar er der stadig

I dokumentaren ”Svømmestjerner – Under Overfladen” fortæller en række tidligere og nuværende svømmere om nedladende adfærd og offentlige vejninger på landsholdet under de to tidligere landstrænere Mark Regan (2003-2008) og Paulus Wildeboer (2008-2012).

Trine Gudnitz har oplevet de samme ting på landsholdet og Det Nationale Træningscenter (NTC), hvor landets bedste svømmere træner, fortæller hun.

- Under tiden på NTC var jeg indlagt flere gange på grund af angstanfald, og det vidste Paulus godt, men så kom jeg jo til træning næste dag, og så snakkede vi ikke mere om det.

Som tiden gik, blev Trine Gudnitz’ tilstand værre. Hun udviklede spiseforstyrrelsen bulimi, angst og stress, og hele hendes krop var i konstant alarmberedskab. Synet af Bellahøj Svømmestadion gjorde hende dårlig, og hver gang hun skulle ned i vandet, fik hun opkastfornemmelser og ondt i kroppen, fortæller hun.

Trine Gudnitz besluttede sig for at komme væk. Væk fra Bellahøj, væk fra landsholdet, væk fra landstræneren og væk fra Danmark.

- Til sidst kunne jeg ikke mere, jeg brød sammen og valgte at flytte til Finland. Jeg skulle bare væk, jeg skulle bare væk fra det miljø, og jeg skulle skærme mig fra svømme-Danmark.

Trine Gudnitz er i dag 31 år, og hun kæmper stadig med ting i bagagen fra tiden som svømmer på eliteplan.

Hun forlod landet, men den sidste samtale med landstræneren står stadig klart i erindringen hos Trine Gudnitz.

- Paulus sluttede samtalen med at sige, at jeg skulle tabe mig 5-7 kilo.

I dag har Trine Gudnitz stadig mén efter perioden på landsholdet. Misbruget af hendes selvværd har knækket hende, og det er især angsten og depressionen, hun kæmper med i dag, fortæller hun.

- Når man hver dag får at vide, at man ikke er god nok, ikke er rigtig nok og tager nogle forkerte valg, så lider ens selvtillid et knæk. Og det tager mange år at kommer sig over. Angst og depression er ting, der kommer i perioder, men alting startede under Paulus, og det er svært at tænke tilbage på.

På baggrund af den seneste tids fokus på fortidens problemer i dansk elitesvømning, har kulturministeren, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark besluttet, at en uvildig undersøgelse skal nå til bunds i sagen.

Som nævnt i artiklen døde Paulus Wildeboer i 2014. DR Sporten har for god ordens skyld forelagt kritikken af Paulus Wildeboer for hans søn. Han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Søndag aften klokken 21.15 sender DR1 Fodboldmagasinet, hvor du kan høre Trine Gudnitz fortælle sin historie.

Facebook
Twitter