Offentlige vejninger, verbalt misbrug og et generelt voldsomt træningsmiljø. Sådan var de barske realiteter på det danske svømmelandshold i perioden 2003-2012. Det viser dokumentaren ”Svømmestjerner – Under overfladen”, som DR mandag udkom med.
Her stod blandt andre svømmestjernen Jeanette Ottesen frem og fortalte, hvordan den tidligere landstræner, australieren Mark Regans, metoder bidrog til et helt igennem usundt miljø for de danske svømmere.
Og historierne foruroliger Team Danmarks direktør, Lone Hansen.
- Først og fremmest er det frygtelig trist at høre, at nogen har haft de her oplevelser. Det er uacceptabelt, at sådan noget her kan ske, og det kan og vil vi ikke stå model til. Det handler nu om, at vi skal være opmærksomme på, at den her type handlinger ikke kommer til at forekomme igen.
Skærpet fokus
Lone Hansen fortæller, at Team Danmark gennem en lang årrække har arbejdet med at skabe tættere forhold til de respektive forbund, så lignende situationer kan undgås.
Men sagen om de danske landsholdssvømmere giver grobund for at intensivere arbejdet.
- Der er ingen tvivl om, at i den næste tid tager vi en ekstra kontakt til alle forbund. Vi tager et tjek på, om de er opmærksomme på de anbefalinger og retningslinjer, der er på området, og hvordan vi gerne vil have, man arbejder.
- Hvert forbund skal have en kontaktperson, der kan videreformidle de her retningslinjer, som er essentielle for et sundt miljø for eliteidrætsudøvere.
Direktøren mener dog, at Team Danmark i lang tid har været på rette vej, og hun håber, at sager som denne hører fortiden til.
- Vi har oprustet på mange områder inden for Team Danmark, og det fortæller, at vi tager de her problemstillinger meget alvorligt. Vi arbejder med det på en mere nærværende måde end tidligere, og mig bekendt sker de her ting ikke længere rundt omkring. Jeg kender i hvert fald ikke til det.
- Det handler ikke om kontrol, men det handler om, at der er tilstrækkelig viden tilstede i de miljøer, der arbejder med eliteidræt. Det er alt fra kropssammensætning, træningsmængde og trivsel og mental sundhed. Det er det, der er i fokus i den måde, vi arbejder på.
Misforstået incitamentsstruktur
Mange idrætsforbund er afhængige af den økonomiske støtte, de får af Team Danmark, og et af parametrene for at få støtten er, hvordan udøverne begår sig internationalt.
Men det er en lidt misforstået fortolkning af incitamentsstrukturen, fortæller Lone Hansen.
Antallet af medaljer er blot en lille del af, hvad Team Danmark kræver af et forbund for at få støtte.
- Vi har ikke en incitamentsstruktur, der er rettet mod antal medaljer. Når vi samarbejder med hvert enkelt forbund, er der en lang række områder, som vi evaluerer på. Det er lige fra, hvordan man tager vare på talenterne, til hvordan man arbejder med det ernæringsmæssige og præstationsoptimerende.
- Vores støtte, og dermed incitament til at arbejde med eliteområdet, er baseret på en lang række parametre. Det er ikke en struktur, der udelukkende er rettet mod, hvor mange medaljer man vinder.
Har I så været for dårlige til at formulere den her incitamentsstruktur?
- Det er altid stof til eftertanke, når der er sager inden for eliteidrætten, hvor der er handlet uacceptabelt i forhold til atleterne. Vores opgave er at tage vare på atleterne, og at eliteidrætten bliver ført på en ansvarlig måde. Så der skal et skærpet fokus på, hvad det er for et ansvar, man har, når man arbejder med eliteudvikling og dermed også får støtte.
- Incitamentsstrukturen er ikke til evaluering, men hvis der er en generel opfattelse af, at den kun er baseret på medaljer, så må vi tydeliggøre, at der er flere parametre, der spiller ind. Det er selvfølgelig en del af vores ansvar.
Vigtigt at fastholde støtten
Historien om de mange spiseforstyrrelser i dansk svømning kaster en grim skygge over sporten.
Dansk Svømmeunion har i syv år har brudt sine egne retningslinjer og altså heller ikke levet op til de krav, Team Danmark stiller til forbundene, for at de kan modtage støtte.
Men det betyder ikke, at Dansk Svømmeunion kan se frem til, at Team Danmark vil trække støtten tilbage.
- Støtten skal ikke hænge sammen med forskellige sager, for hvis vi trækker støtten, så lader vi atleterne i stikken. Det er vigtigt, at vi sammen med svømmeunionen kan stå sammen om at få ansvarlighed helt ind i hverdagstræningen for den enkelte atlet. Vi skal ikke bare vende ryggen til eller trække os væk. Tværtimod skal vi tættere på og være med til, at de her ting kan komme op til overfladen.
- Hvis der er steder, der er problemer, så skal vi være med til at skærpe opmærksomheden. Og det er godt, det her er kommet i søgelyset nu, for forhåbentlig bliver tabuet brudt blandt atleterne, så forudsætningerne for at forhindre sager som denne bliver bedre.