Der er en kursændring på vej i dansk svømning.

I fremtiden skal der igen arbejdes hen mod en præstationskultur, som i sidste ende skal sikre danske svømmemedaljer ved internationale stævner.

Så klar er udmeldingen fra sportschefen i Dansk Svømmeunion, Lars Robl.

Og hvis man tager de seneste års historik i dansk svømning i betragtning, er det en udmelding, som kan få øjenbrynene til at løfte sig.

For efter svømmesagen i foråret 2019 satte forholdene i dansk svømning under lup og kortlagde en træningskultur med offentlige vejninger og nedladende kommentarer fra landstrænere - som siden fik store fysiske og psykiske konsekvenser for en række danske svømmere - har dansk svømning trådt vande, når det handler om at skabe en præstationskultur.

Det er en af konklusioner, efter Dansk Svømmeunion i sidste uge evaluerede på erfaringer fra europamesterskaberne tidligere på året.

Her kom både atleter og trænere med input til, hvad der fungerede og ikke fungerede ved mesterskaberne, og evalueringen har ført til fem fokuspunkter, der fremover skal danne ramme for svømmeunionens målsætninger.

Ét af punkterne handler om at skabe en præstationskultur, hvor man tør stille krav til hinanden. En kulturændring, der ifølge unionens sportschef Lars Robl, er nødvendig.

- Svømmesagen har helt sikkert været med til at fastlåse hele organisationen.

- Vi har været skræmte, og det med rette. Men hvis vi vil tilbage og præstere på allerhøjeste niveau, og konkurrere med de bedste nationer i verden, skal vi turde tale om præstation, siger Lars Robl.

Ny strategi stod i opgavebeskrivelsen

Da Lars Robl tiltrådte som sportschef i Dansk Svømmeunion i december sidste år, var opgavebeskrivelsen klar. Der skulle laves en strategi, som skal få dansk svømning tilbage på sporet og levere resultater ved de store mesterskaber.

Et led i denne strategi handler om, at man nu skal lægge svømmesagen bag sig og i stedet kigge fremad.

- Selvfølgelig skal vi ikke tilbage til de tilstande, der var for år tilbage. Men en forudsætning for, at vi kan begynde at præstere igen, er, at vi tør stille krav.

Men at der igen skal stilles krav og tales om præstationskultur, er ikke det samme, som at tingene skal være som før. Langt fra, lyder det fra Lars Robl.

Omvendt mener han også, at tiden er ved at være moden til at tale mere om, hvad man vil opnå, frem for at fokusere på, hvad man vil undgå – ikke mindst blandt de personer, som sidder med tørre fødder og træffer beslutningerne.

- Berøringsangsten omkring de her ting findes ikke kun omkring bassinet, den rækker også ud i bestyrelseslokalerne, og det vil jeg gerne gøre op med. Vi skal turde tale om de her ting. Vi skal selv sætte dagsordenen, ellers kommer vi ikke nogen vegne, siger Lars Robl.

Magt og autoritet skal være ikke fyord

Men hvordan implementerer man en præstationskultur i en sport, som de seneste år har gjort alt for at holde netop sådan en kultur ud i strakt arm?

Det bliver et langt, sejt træk, erkender Lars Robl.

For selvom både atleter, trænere og klubber vil elitesporten det bedste, har berøringsangsten med de elitære begreber gjort det svært at vide, hvordan det hele skulle gribes an.

- Vi skal have en dialog med både klubber og atleter om eliteidrættens præmis, og at trivsel i eliteidræt ikke er det samme som trivsel i børnehaveklassen, siger Lars Robl.

Første skridt på rejsen er at turde bruge ord, som Dansk Svømmeunion ellers har holdt sig lagt væk fra de seneste år.

- Vi skal turde tale om begreber som magt og autoritet. En træner skal jo kunne sige til en atlet, at i denne omgang bliver det ikke dig, vi satser på. Der er et vilkår i elitesport. Der bliver slukket flere drømme, end der bliver indfriet. Det kan afføde en masse skuffelser, og det skal man kunne håndtere, siger Lars Robl.