VIDEO Rikke Møller Pedersen svømmer sig til EM-sølv

Danskeren blev nummer to i 200 meter brystsvømning og snuppede sølv på hjemmebane.

Svømmeren Rikke Møller Pedersen tager sølv i 200 meter bryst ved kortbane-EM i København.

Hun lagde godt ud og var en overgang i spidsen, men hun måtte til sidst se sig slået af spanieren Jessica Vall Montero.

- Jeg er superglad, og det var et superfedt løb, fordi jeg fik lov til at holde fast i min måde. For selv om man har gjort det her i mange år, så kan det nogle gange alligevel være svært at tro på, at man er god nok, præcis som man selv er.

- Så det var rart at svømme et løb, hvor jeg selv styrede det, siger Rikke Møller Pedersen, der svømmede i tiden 2 minutter, 19,53 sekunder.

Det var Danmarks fjerde medalje ved mesterskabet.

Pernille Blume svømmede sig videre til finalen i 50 meter fri ved kortbane-EM som nummer tre på tværs af to semifinaler. Julie Kepp Jensen blev samlet nummer 14 og gik dermed ikke i finalen.

Facebook
Twitter