Tænk, før du taster: Velkommen i atleternes indbakke. Her er både dødstrusler, chikane og hårde skældsord

Pernille Blume, Cathrine Dufour og Anne Mette Hansen har oplevet onlinehad. De håber, at folk på sociale medier i fremtiden vil tænke en ekstra gang, før de går til angreb med tastaturet.

I den virtuelle verden ender selv de mest underfrankerede beskeder alligevel i postkassen hos modtageren.

Det ved svømmeren Pernille Blume, dressurrytteren Cathrine Dufour og håndboldspilleren Anne Mette Hansen. De tre atleter, som alene på Instagram følges af over 350.000 mennesker, har mærket den hadske, bitre og til tider også meget ubehagelige tone, der kan være online.

Pernille Blume har modtaget dødstrusler, Cathrine Dufour er blevet chikaneret og kaldt en dyrplager, og Anne Mette Hansen har aktivt set sig nødsaget til at droppe Facebook.

De har alle svært ved at forstå, hvad der driver folk helt derud, hvor tastaturet bliver et våben.

Det er faktisk virkelig skræmmende, siger Pernille Blume, der for tre år siden havde en meget voldsom oplevelse.

- Under EM i 2018 valgte jeg at svømme min 100 meter semifinale på en anderledes måde, end man normalt ville gøre. Det resulterede i dødstrusler. At jeg ’burde sendes ud af Danmark’, at jeg ’med det samme skulle fjernes fra sportens verden’, siger Pernille Blume.

Det rammer. Hårdt. Uanset, hvor tykhudet man er, siger OL-guldvinderen.

- Jeg lå med angst hele den efterfølgende nat og var så overrumplet af alle de modbydelige kommentarer.

Hør Pernille Blume fortælle om de beskeder, hun modtog under EM i 2018:

Blumes modtræk er at slette beskederne med det samme. I Anne Mette Hansens tilfælde har løsningen været at droppe dele af internettet.

Håndboldspilleren har deltaget ved syv slutrunder for kvindelandsholdet, og i december måned bliver hun og holdkammeraterne omdannet til rød-hvide skydeskiver i kommentarfelterne. Ved EM i Herning sidste år tog hun konsekvensen.

- Jeg slettede min Facebook-app under EM alene af den grund, at jeg skulle være sikker på, at jeg ikke kom ind og så, hvad der blev skrevet. Jeg går ikke engang ind på kvindelandsholdets egen side og ser billeder, fordi jeg ikke vil læse de ting, der gør mere ondt, end de gavner, siger Anne Mette Hansen.

Indtil videre har det været en god beslutning, føler hun. I hvert fald bedre end alternativet, hvor hun på sin fanside har modtaget beskeder som ’din usportslige bitch’ og ’der er ikke brug for dig på landsholdet’.

26-årige Anne Mette Hansen optræder til daglig i verdens bedste kvindehåndboldklub, Györ. Hun er vant til ugentligt at blive vurderet på sine præstationer, men internetkrigernes usaglige galde er virkelig frustrerende.

- På de gode dage kan man måske bedre håndtere det, men hvis du har haft en dårlig dag, rammer det hårdt. De fleste atleter er super selvkritiske. De ved godt, hvis de har præsteret dårligt. Så har man ikke behov for, at der sidder 15 fremmede og kaster op ned i tastaturet, siger Anne Mette Hansen.

Anne Mette Hansen blev i sæsonen 2018/2019 kåret til årets kvindelige landsholdsspiller i Danmark. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Angrebet på fagligheden rammer hårdt

For dressurrytteren Cathrine Dufour opstod delingen af hverdagsglimt ud fra en tanke om, at hun gerne ville give noget tilbage til de yngre generationer i hendes sport.

Ganske få af de bedste gjorde det, og her ønskede 29-årige Dufour at gå forrest.

Det har siden kostet mange knubs, siger hun. Og i dag forstår dressurrytteren godt, når andre ikke gider bruge kræfter på det.

- Jeg er blevet kaldt ’den vildeste dyrplager’. Og så har der også været beskeder i forhold til min seksualitet. At folk synes, det er klamt, at jeg er sammen med en pige, siger Cathrine Dufour, der privat danner par med Rasmine Laudrup.

- Én ting er kommentarerne om mit forhold. De preller af på mig, fordi jeg er ligeglad. Men anklagerne om, hvordan jeg behandler mine heste, gør mig ked af det. Jeg siger ikke, at jeg er verdens bedste, men jeg gør fandeme alt, hvad jeg kan – dag og nat – for, at mine dyr har det så godt som overhovedet muligt, siger Cathrine Dufour.

Cathrine Dufour repræsenterede Danmark ved OL i Rio i 2016. I 2017 blev dressurrytteren kåret til Danmarks Olympiske Håb frem mod legene i Tokyo. (arkivfoto) (Foto: tony Gentile © Scanpix)

Dressurrytterens bitre erfaring er, at det ikke nytter at tage del i diskussionen. I stedet er Dufour flere gange gået mere proaktivt til værks.

- Jeg tog kontakt til en pige, som over en periode gentagne gange havde været ekstremt hård i tonen på Facebook. Hun hængte mig ud ugentligt gennem nogle år med billeder og var virkelig grov, siger Cathrine Dufour.

- Når jeg har haft direkte fat i folk, kan jeg virkelig mærke, at jeg har en stærk stemme. Personerne er helt anderledes, når man får dem i telefonen. De lægger sig fladt ned og undskylder. Målet har ikke været at starte en diskussion, men at fortælle, hvad jeg føler, og at beskederne sårer, siger hun.

Det kritiske fanbrev er blevet digitaliseret

Langt størstedelen af de beskeder, Pernille Blume, Cathrine Dufour og Anne Mette Hansen modtager, er positive, men de tre atleters oplevelser med onlinehad er ikke enestående.

Der er sket et tydeligt skred i takt med, at fankulturen har bevæget sig ind på sociale medier, siger Christian Mogensen, der er specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik.

- Det skaber en distance, hvor det sprog, som normalt ikke er accepteret, bliver brugt, når man taler til atleterne. Så i stedet for at ærgre sig sammen med dem, truer man med bål, brand og det, der er værre, siger Christian Mogensen.

I gamle dage skulle man sætte sig ned, skrive et fanbrev og slikke på et frimærke for at få afløb.

- Det betød, at mange fik trukket luft ind og talt til ti, inden de ytrede sig. I dag kan vi kontakte atleterne i dét sekund, de fejler, siger Christian Mogensen.

Tonen på de sociale medier er blevet for voldsom, mener Pernille Blume:

Den direkte adgang til topatleternes indbakke ser mange desværre som en åben invitation, mener Anne Mette Hansen.

Hun oplever, at det er blevet tilladt at svine folk til uden, at det har konsekvenser.

- Ville du gå ind på et almindeligt kontor og sige ’du fortjener ikke dit job, fordi du er fucking grim at se på’ til en kollega?, spørger Anne Mette Hansen retorisk.

- Jeg tror, at de, der skriver, glemmer, at der sidder nogen på den anden side og læser beskederne. Det er helt almindelige mennesker, det rammer, siger håndboldspilleren.

Helt konkret har det betydet, at hun og de andre spillere på kvindelandsholdet nu er blevet nødt til at tale om sociale medier op til slutrunder. Her anbefales især de nye, mere uerfarne spillere at tænke over, hvor meget tid de bruger med telefonerne på hotelværelset, fordi de hurtigt kan havne i et kommentarspor af ubehageligheder.

Der skal være plads til atleterne

Både Blume, Dufour og Hansen har indvilget i at dele deres oplevelser, fordi de tror, at det hjælper at italesætte problemet.

At der i modtagerens ende af onlinehadet faktisk sidder en rigtig person af kød og blod.

- Mange af dem, som skriver kommentarerne, er voksne mennesker. De viser deres børn, at det er okay, at man skriver sådan. Så går det i arv, siger Pernille Blume.

- Man kender intet til folks liv. Derfor skal man virkelig passe på med sine handlinger, og hvad det kan få af konsekvenser, siger OL-guldvinderen.

Det skal ikke bare fejes ind under gulvtæppet. Det er vigtigt, at folk ved, det rent faktisk foregår, mener Anne Mette Hansen. Ellers er det noget, som bare blive talt om i krogene, siger håndboldspilleren.

Får beskederne karakter af trusler, har specialkonsulent Christian Mogensen ét råd: Meld det til politiet. Hvad angår den generelle mangel på respekt, er det desværre svært at komme til livs, vurderer han.

Jo, hvis man ’lukkede internettet’.

- Vi har en grotesk fascination af kommentarspor. Derfor er mange platforme også ekstremt dårlige til at rydde op i dem. Vi hylder Nicklas Bendtner, når han scorer et mål, men vi sidder også klar med popcornene, når et kommentarspor om Nicolai Jørgensens brændte straffespark ved VM i 2018 eksploderer, siger Christian Mogensen.

Spillerne på Danmarks kvindelandshold i håndbold er begyndt at tale om, hvordan de skal forholde sig til tonen på sociale medier under en slutrunde. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Specialkonsulenten ved Center for Digital Pædagogik mener, at de enkelte platforme har et stort ansvar, som de løfter ’minimalt tilfredsstillende’.

- De gør det lige nøjagtig så godt, at vi ikke kan klandre dem for at bryde loven, men ikke godt nok til at fjerne problemer, mener Christian Mogensen.

Dermed ikke sagt, at atleter som Pernille Blume, Cathrine Dufour og Anne Mette Hansen stilsigende skal acceptere de nuværende spilleregler.

- Man kan godt være en del af spillet og samtidig brokke sig over reglerne. Og du skal være på sociale medier i dag. Det gør i min verden også, at man har et ansvar for at hjælpe atleterne til at kunne være der, siger Christian Mogensen.

Og så er vi tilbage i indbakken hos de tre atleter. Mellem dødstrusler, chikane og hårde skældsord.

En dansk svømmer, dressurrytter og håndboldspiller, hvis spinkle håb er, at tonen kan ændre sig til det bedre. De føler sig hverken tyndhudede eller fintfølende.

De mener egentlig bare, at vi snart nærmer os en omskrivning af det kendte udtryk ’tænk, før du taler’.

Måske ’tænk, før du taster’ er mere passende?

FacebookTwitter