Allerede som 14-årig drømte hun om at blive nummer ét: Se Wozniackis vej fra stortalent til verdensstjerne

Caroline Wozniacki er Danmarks bedste tennisspiller nogensinde. I dag indstillede hun karrieren.

Nu er det virkelig slut. En af Danmarks største sportsstjerner går på velfortjent pension.

Caroline Wozniacki har nemlig spillet sin sidste professionelle tenniskamp efter mere end et årti i toppen af tennis.

Den sidste kamp blev et nederlag ved Australian Open i 3. runde til tunesiske Ons Jabeur med 5-7, 6-3, 5-7.

Selvom det blev til et nederlag til sidst, er der mange store øjeblikke at se tilbage på for Caroline Wozniacki. Her har DR Sporten samlet en tidslinje over nogle af de største.

Blot 14 år gammel og med fuldstændig styr på ambitionerne. Som ung drømte Caroline Wozniacki allerede stort, og flere af drømmene er gået i opfyldelse.

  • Allerede som meget ung viste Wozniacki sit tennistalent frem. I 2006 vandt hun som 15-årig Wimbledon for juniorer. Hun var desuden den første dansker til at gøre det i næsten 60 år. (Foto: Alessia Pierdomenico © Scanpix)
    1 / 9
  • Som træner har farmand Piotr Wozniacki stået på sidelinjen stort set hele karrieren. - Det er et helt specielt øjeblik lige nu. Vi har brugt så meget tid sammen og rejst rundt i 17 år. Da hun var lille, sagde hun, at hun ville vinde en grand slam og blive nummer ét i verden. Det er fantastisk, at hun har gjort det, fortæller Piotr Wozniacki om karrierestoppet ved Australian Open. (Foto: Paul Crock/AFP/Ritzau Scanpix)
    2 / 9
  • Kort inden sin 18-års fødselsdag vandt hun sin første WTA-titel. I Stockholm i 2008 vandt hun Nordic Light Open. Det var den første af 30 single- og to double-titler.  (Foto: 64265 Patrik Jonsson)
    3 / 9
  • Som den første dansker nogensinde blev den dengang 20-årige Wozniacki verdensetter for første gang i 2010. I alt blev det til 71 uger på toppen af verdensranglisten. (Foto: PETAR KUJUNDZIC © Scanpix)
    4 / 9
  • To gange i karrieren var Wozniacki i finalen ved US Open. I 2009 tabte hun til belgiske Kim Clijsters, og i 2014 tabte hun til veninden Serena Williams. (Photo by Matthew Stockman/Getty Images) (Foto: Matthew Stockman © 2014 Getty Images)
    5 / 9
  • Som den bare tredje danske kvinde fik Caroline Wozniacki æren af at gå forrest med Dannebrog ved OL 2016 i Rio. Det var hendes tredje OL, og hun røg ud i anden runde. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)
    6 / 9
  • Sidst i 2017 kulminerede en fantastisk uge ved sæsonfinalerne for Wozniacki. Efter at have spillet forrygende kampe hele ugen, slog hun til sidst Venus Williams i finalen og vandt i Singapore. (Foto: Edgar Su © Scanpix)
    7 / 9
  • Kort tid efter den store skalp i Singapore fulgte Wozniackis største triumf i karrieren. Efter en lang kamp mod Simona Halep vandt hun sin første Grand Slam ved Australian Open 2018. - Det var vigtigt for mig at få den grand slam, inden karrieren sluttede, siger Caroline Wozniacki. (Foto: Edgar Su © Scanpix)
    8 / 9
  • Med tårer i øjnene blev hun hyldet efter nederlaget, der sendte danskeren på pension. - Jeg plejer ikke at græde, men den her rejse har været fantastisk. Jeg er virkelig glad, og jeg er klar til næste kapitel, siger Caroline Wozniacki. (Foto: Kim Hong-Ji © Scanpix)
    9 / 9