Becker og McEnroe er finaleklar

Boris Becker og John McEnroe står overfor hinanden i finalen ved 'Legends Live' turneringen i KB-Hallen.

Boris Becker i aktion mod Pat Cash i KB Hallen (Foto: Mogens Flindt © Scanpix)

Boris Becker og John McEnroe står overfor hinanden i finalen ved 'Legends Live' turneringen i KB-Hallen.

I den første semifinale i turneringen slog Boris Becker den tre år ældre australier Pat Cash - med flot tennisspil men også med en snert af show.

John McEnroe ?rgrer sig over en tabt bold mod Henri Leconte under Legends Live (Foto: Mogens Flindt © Scanpix)

Becker vandt kampen 6-4, 6-4 uden de store problemer. Pat Cash servede godt nok bedst, men Becker havde nogle fremragende passérslag, hvor han i flere tilfælde totalt udspillede sin australske modstander.

- Jeg er meget glad for at være her, men p.g.a knæproblemer har jeg ikke spillet siden april, så det var ikke let i aften mod Pat Cash. Jeg har været nødt til at træne seriøst op til denne turnering, og jeg skal være med i turneringer både i oktober, november og december, sagde Boris Becker på pressemødet efter kampen.

I tirsdagens anden semifinale vandt John McEnroe over den farverige franskmand Henri Leconte med 7-6, 6-4. Kampen bød på show og nærmest klovneagtige indslag fra LeConte og brok og råberi fra John McEnroe.

- Jeg ved godt, at Boris Becker er en halv snes år yngre end mig, men jeg vil gøre alt for at forsvare den sejr, jeg fik i turneringen sidste år, sagde John McEnroe efter sin sejr over Leconte.

Se finalen på DR1 onsdag aften klokken 23:35

Facebook
Twitter