Den misforståede Wimbledon-mester Frederik jagter farfars rekord

I denne weekend kan Frederik Løchte Nielsen sikre Danmark oprykning i Davis Cup mod Sydafrika og samtidig slå sin farfars rekord for flest sejre i rødt og hvidt.

Jubelbrølene gjaldede stadig i betongangene rundt om Odense Idrætshal, hvor et drama momenter senere ville udspille sig. Jublen fra hallen kom efter Kenneth Carlsens suveræne sejr over Sydafrikas superstjerne Wayne Ferreira. En sejr der betød at Davis-Cupoprykningskampen skulle afgøres i en femte og altafgørende kamp. En kamp, hvor Danmarks tilbagevendte profil Frederik Fetterlein skulle i aktion – troede man.

For bedst som den danske kaptajn Michael Tauson kom ud i betongangen efter sammen med Carlsen og det danske publikum at have jublet over den sensationelle sejr, blev han hevet ind i et kosteskab af en lettere febrilsk Fetterlein. Han var på ingen måde i stand til at spille kampen, der skulle afgøre hvem af de to nationer, der sikrede sig oprykning. Holdets reserve, Jonathan Printzlau, følte sig ikke forberedt, derfor måtte yngstemanden Frederik Løcthe Nielsen i al hast skrives på kampkortet.

- Det var et gedemarked af en dag. Fuldstændigt uorganiseret og uprofessionelt fra alle parters side. Jeg fik fem minutter til at løbe ned til Odense Stadion, sætte greb på min ketsjer og så på banen. Det var en vild dag, jeg har i de fjorten år der er gået siden aldrig oplevet noget lignende. Normalt siger jeg, det der sker på holdet bliver på holdet, men lad os bare sige det var en vild dag, fortæller Frederik Løchte Nielsen om sine indledende minder fra et langt liv med landsholdstennis.

Det var dengang i 2003 at den i dag 34-årige Lyngbydreng fik debut på det danske Davis-Cuphold. I dag fjorten år og 52 sejre i rødt og hvidt senere sidder han i Aarhus og lader op til endnu et oprykningsopgør på hjemmebane mod Sydafrika. Han har lært lektien at leve som professionel på alle leder og kanter. Efter formiddagens træning i Ceres Arena i Aarhus kaster han sig rutinemæssigt over en indkøbt 7-11 salat og spørgsmålet om, hvorfor han er ubesejret på landsholdet i år, mens rangeringen og resultaterne individuelt langtfra har været som ønsket. Løchte Nielsen er i øjeblikket rangeret som cirka nummer 500 i verden i single.

- Det er pudsigt, jeg føler mine forberedelser har været gode i år. Det er bare som om, hver gang jeg begynder at spille godt, så skifter sæsonen underlag eller der kommer et andet afbræk, der ødelægger den rytme, jeg var ved at finde. Det er derfor Davis Cup er noget jeg altid ser meget frem til, her har jeg fra mandag-torsdag til at forberede og fintune alting. Det er helt modsat, når jeg spiller i USA og både skal leje bil, handle ind, booke træningsbaner og alt andet praktisk. Jeg nyder at gøre det, men selvfølgelig tager det fokus fra det på banen, forklarer Frederik Løchte Nielsen.

Til trods for han blev professionel i 2001 og debuterede for Danmark to år senere, så var det først i 2012 danskerne for første gang bed mærke i navnet Frederik Løcthe Nielsen. Det var her han, sensationelt, vandt Wimbledon i herredouble med makker og kammerat Jonathan Marray. En turnering der ligger familien Nielsens hjerte nært. Farfar Kurt Nielsen opnåede i 1953 og 1955 at spille sig helt frem til finalen i singleturneringen.

Frederik Løchte og makkeren Jonathan Marray vinder Wimbledon i double 2012 (Foto: Stefan Wermuth © (c) Scanpix)

Farfar og rekorderne

Præcis som farfar Kurt havde det, så har også Frederik Løchte Nielsen fra starten af karrieren haft det som en prioritet af repræsentere Danmark. En prioritet der med tennissportens stærke individuelle karakter ikke er nogen selvfølge. Eksemplerne på spillere der prioriterer landsholdet fra er, både i Danmark og internationalt, mange. Denne weekends modstander i oprykningskampen i den Euro/Afrikanske Zone 2, Sydafrika, har i fem år måtte undvære Kevin Andersson, der i søndags tabte karrierens første Grand Slamfinale mod Rafael Nadal ved US Open i New York.

Aktuelt er Frederik Løcthe Nielsen og farfar Kurt Nielsen på samme niveau, når det handler om sejre for Danmark. Begge er de noteret for 53 sejre i rødt og hvidt. Én sejr i denne weekends oprykningskamp i Aarhus vil altså gøre at barnebarnet slår farfar af tronen.

- Det er sjovt, det gør mig stolt, at jeg har bragt mig selv op på siden af ham. Det er fedt at kunne bidrage på den måde til historien, præcis som min rekord med Thomas Kromann for flest sejre i double, forklarer Frederik Løchte Nielsen med en typisk ydmyg tilføjelse om at farfars modstandere i tiden var bedre end dem han selv har mødt igennem årene.

Weekendens dyst mod Sydafrika spilles bedst af fem kampe. To singler fredag, double lørdag og to singler søndag. Doublen er ofte en nøglekamp, hvilket det meget vel igen kan blive i Aarhus. Det gode samarbejde med Thomas Kromann igennem en årrække kan vise sig vitalt, da Sydafrika stiller med to deciderede doublespecialister.

Den misforståede mester

Fem somre er der gået siden Løchte Nielsen bidrog til et stort kapitel af den danske tennishistorie med finalesejr på Wimbledons mytiske Center Court. Lige der på de samme kvadratmeter, hvor farfar Kurt Nielsen havde spillet så mange store kampe. Efter 11 år som professionel uden den store succes syntes en oplagt karrievej at åbne sig for danskeren.

Eksperter, journalister og kollegaer var enige, drop single og sats på double. Det var her talentet var åbenlyst, løbet for at lykkedes i single var efterhånden forsvundet, hvis man skulle tro de mange der i årene efter Wimbledon-sejren ytrede der holdning offentligt. Selvom han forsøgte at forklare og fortælle, hvorfor han ikke fulgte andres analyser af karrieremuligheder, så blev historien i den brede offentlighed mest af alt den med ”ham der vandt Wimbledon, men ikke satsede på double”. Et eftermæle han i dag har det fint med, men alligevel drømmer om at tilføje endnu en linje.

Frederik Løchte Nielsen kåres som årets tennisspiller ved et arrangement onsdag d. 5 december 2012 i København. (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)

- At andre ikke forstår mig og mine valg, det lever jeg fint med. Jeg har intet behov for at fortælle og forklare. Men når folk, stadig, kommer op og spørger mig, hvorfor jeg ikke valgte anderledes, så sætter det selvfølgelig tankerne i gang hos mig. Det er meget pudsigt lige præcis i Danmark. Vi er meget bundet til det rationelle. Vi er ikke så eventyrlystne, når det kommer til stykket, hvilket egentlig er paradoksalt, fordi vi med vores system har muligheden for at udleve vores eventyr. Vi kan altid få en uddannelse eller andet senere. Derfor beder jeg også de folk der spørger mig om, hvorfor jeg valgte som jeg gjorde om at sætte sig i mit sted, se tingene fra min side. På sigt er mit håb, at folk vil kunne se mig som en, der bare valgte utraditionelt, hvilket ikke er lig med jeg er skør eller mærkelig. Det handler i bund og grund om, at vi alle er forskellige individer med forskellige prioriterer, forklarer Frederik Løcthe Nielsen.

Selvom dåbsattesten på Danmarks ankermand i weekendens oprykningskamp mod Sydafrika har rundet 34, så overskygger drømmene og ambitionerne for det forsatte liv i professionel tennis stadig den dag, hvor han beslutter sig for at stoppe de mange årlige rejser rundt til alverdens tennisturneringer. Nogle vil utvivlsomt kalde det naivt fortsat at drømme om et gennembrud til verdens top-100 i single. Men halvvejs igennem de præfabrikerede salat i frokostpausen mellem tennistræning og behandlingspas er det den slags drømme Løchte Nielsen lufter.

Frederik Løchte, Davis Cup 2014 (Foto: claus fisker © (c) Scanpix)

Den realistiske drøm

Det åbne sind og den ligefremme væremåde har givet mange venskaber i tennisverdenen. Selv i en uge, hvor det gælder landskamp er der plads til at joke mellem træningerne med Sydafrikas doublestjerne Raven Klaasen. I flere år han danskeren trænet med jævnaldrende Gilles Müller fra Luxembourg. Til trods for to alvorlige operationer og en slidsom spillestil har sæsonen i år budt på bedre resultater og rangeringer end nogensinde med en ATP-titel og en Grand Slam kvartfinale. Noget der, midt i ranglistemæssig krisetid, inspirerer og motiverer Løchte Nielsen.

- Når vi har været i gamet så længe, uden nødvendigvis at opnå den helt store succes, så viser det, at vi har ihærdighed. At vi er i stand til at tage ting til os, ellers var vi stoppet. På det lidt lavere niveau, som jeg befinder på, er der ikke mange af min kaliber, der bliver hængende. Men når jeg ser det Gilles har præsteret, så er det da inspirerende og motiverende. Jeg føler stadig, jeg kan udvikle mig, en udvikling der gerne skulle lede til bedre resultater og rangeringer. For det er klart, det er sjovere at spille de store turneringer. Turneringer der også kunne hjælpe mig med at skrive endnu et kapitel, måske bare en sidehistorie, til tennishistorien. Jeg kunne godt tænke mig at bidrage med andre historier, end den om ham der valgte den underlige vej efter Wimbledonsejren, forklarer Frederik Løchte Nielsen.

Den dag i Idrætshallen i Odense for fjorten år siden trådte Frederik Løcthe Nielsen for første gang ind på scenen. Indsatsen var godkendt, sejr rakte det dog ikke til. Sydafrika tog sejren og oprykningen. Forventningerne til danskeren var dengang ikke-eksisterende. 14 år senere er modstanderen i endnu en oprykningskamp den samme. Forventningerne til den danske førstemand er i mellemtiden vendt på hovedet. Løchte Nielsen er gået fra yngstemand til ankermand. En rolle han befinder sig bedre i end nogensinde. Skal ambitionen om at tilføre eftermælet en fodnote under den vanvittige Wimbledontriumf, så vil en sejre i weekenden mod forhåndsfavoritterne fra Sydafrika været et aldeles glimrende sted at starte.

Du kan følge Frederik Løchte Nielsen og det danske landsholds kamp for oprykning i Davis Cup mod Sydafrika hele weekenden på DR3.

Første gang er fredag klokken 15.00, hvor de to indledende singler afvikles i Ceres Arena i Aarhus.

Program:

Fredag: 14.55-19.40

Lørdag: 12.55-14.55

Søndag: 12.00-16.45