Dronningen gør Wozniacki til ridder af Dannebrogordenen

Det danske hof meddeler, at tennisspilleren Caroline Wozniacki får ridderkorset af Dannebrogordenen.

Caroline Wozniacki indtager på nuværende tidspunkt en andenplads på verdensranglisten. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Tennisstjernen Caroline Wozniacki får endnu en hæder for sine bedrifter på banen.

Således har hun fået ridderkorset af Dannebrogordenen. Det meddeler Hoffet i en pressemeddelelse mandag.

Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671. Siden er den blevet forandret og udvidet.

Store danske sportspersonligheder er igennem tiderne blevet hyldet med ordenen.

Dannebrogordenen

Blandt andre fodboldspilleren Michael Laudrup, speedwaykøreren Ole Olesen, racerkøreren Tom Kristensen og håndboldtræneren Ulrik Wilbek har tidligere modtaget den.

Det er blot en uge siden, at hun blev hyldet på Københavns Rådhus for sin grand slam-triumf i begyndelsen af året. Det skete med de berømte rådhuspandekager.

Grand Slam triumf er kronen på værket

Wozniacki har været en del af verdenstoppen i snart ti år, men det var først i år, at hun nåede karrierens vel nok største mål.

Det skete, da hun vandt Australian Open og for første gang strøg til tops i en af de fire grand slam-turneringer.

Ved samme lejlighed avancerede hun til verdensranglistens førsteplads, men aktuelt ligger hun på andenpladsen efter Simona Halep, som hun slog i Australian Open-finalen i januar.

Siden har hun oplevet store nedture, men hun kæmpede sig tilbage og oplevede karrieren kulminere i begyndelsen af 2018 med Australian Open-sejren.

I denne uge spiller hun Madrid Open, hvor hun foreløbigt er nået frem til anden runde. Her møder hun mandag Asleigh Barty.

/ritzau/

Facebook
Twitter