En barsk tennistendens? 'Du er ikke god nok som person, hvis du taber'

Japanske Naomi Osaka har forladt tennisverdenen på ubestemt tid på grund af mentale problemer. Hun er ikke den eneste, og ifølge en ekspert er det ikke tilfældigt.

Naomi Osaka trak sig fra tennissporten på ubestemt tid efter sit nederlag til Leylah Fernandez i tredje runde af US Open. (Foto: Ed Jones © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)

I værste fald var der brug for behandling for angst eller depression.

Verdensstjernen lignede mest af alt en kvinde, som enten var på vej ud af tennissporten eller på randen af et totalt sammenbrud. Ingen tilfredshed. Ingen glæde.

Det var forsker og sportspsykolog Kristoffer Henriksens første tanke, da han så Naomi Osaka bryde sammen på pressemødet efter sit nederlag i tredje runde ved US Open, som slutter søndag.

Den 23-årige japaner var nået til et punkt, hvor den tidligere verdensetter skulle finde ud af, hvad hun ville med tilværelsen.

- Jeg ved ærligt talt ikke, hvornår jeg spiller min næste kamp. Jeg tror, at jeg tager en pause i noget tid. Jeg ved ikke hvor længe, sagde Naomi Osaka på det efterfølgende pressemøde.

Kristoffer Henriksen er ansat i Team Danmark, hvor han arbejder med mental udvikling af atleter. Han har set og hørt om lignende tilfælde en del gange i løbet af sin karriere.

Det samme har tennisverdenen.

Topspillerne Paula Badosa, Iga Swiatek, Shelby Rogers, Sloan Stephens og 18-årige Emma Raducanu, som i dag spiller US Open-finale, har alle åbnet op om præstationsangst, psykiske nedture og depressioner som følge af sporten.

Spørgsmålet er, om der er noget særligt ved tilværelsen som professionel tennisspiller, der er mentalt tærende?

'Det er nemt at miste sig selv'

Kristoffer Henriksen fastslår, at alle sportsgrene kan være mentalt hårde. Efter hans opfattelse hører tennis dog til i toppen, fordi sporten involverer meget alenetid og rejseaktivitet, når atleterne rejser verden rundt for at samle point til verdensranglisten.

- Et socialt tilhørssted er et grundlæggende menneskeligt behov, og det er udfordret i tennis. Du bliver lynhurtigt til en forretningskvinde, fordi du også skal forholde dig til sponsorater og lønninger. Det er nemt at miste sig selv og ende et sted, hvor man glemmer, hvorfor man egentlig begyndte til tennis i første omgang, forklarer Kristoffer Henriksen og uddyber.

Ved pressemødet efter sit nederlag forklarede Naomi Osaka, at hun ikke længere følte glæde efter en sejr. Kun lettelse over ikke at tabe. Det var dog ikke første gang, japaneren åbnede op om sine udfordringer. Tilbage i maj ville Naomi Osaka ikke tale med pressen ved turneringen French Open, som hun senere trak sig fra efter en enkelt kamp. Hun bliver aldrig fan af opmærksomheden, der følger med sporten.

Det kan den tidligere danske tennisspiller Kristian Pless relatere til. Forventningerne var høje til den nu 40-årige fynbo, da han brød igennem som 17-årig, der i løbet af karrieren kæmpede med skader og mentale nedture.

- Hvis hele din identitet er tennis, kan du hurtigt føle, at du ikke er god nok som person, hvis du taber. Man tænker ikke over, at der er en kamp igen om en uge, for du synes bare, at det hele er forfærdeligt, forklarer han.

På Twitter skrev Naomi Osaka, at hun i flere omgange har kæmpet med en depression, siden hun vandt US Open i 2018. (Foto: ELSA © Ritzau Scanpix)

Turnering på krykker

I 1999 sluttede Kristian Pless som nummer et på juniorverdensranglisten, men i slutningen af seniorkarrieren befandt han sig lige uden for top 100, hvor han kæmpede for at få økonomien og præstationerne til at hænge sammen.

- Det var et pres, som jeg især følte, når det ikke gik godt. Jeg var skadet i perioder, men pludseligt skulle jeg forsvare en masse point, og det ramte mig psykisk i slutningen af min karriere, siger Kristian Pless, der stoppede sin aktive karriere i 2009 som 28-årig.

Han havde svært ved at adskille sin sport og sit privatliv, hvilket gik hans daværende kæreste på. Kristian Pless tog ofte nederlaget med hjem, og det kunne påvirke ham i flere dage, fortæller han. Presset ved, at skulle forsvare sin position uge efter uge blev for hårdt.

- Jeg nåede kvartfinalen i en turnering kort før Austrailian Open mere eller mindre på krykker. Jeg vrikkede om på foden til træning inden turneringen, men jeg pressede mig selv, selvom jeg vidste, at jeg ikke burde spille.

- Forskellen på at komme med til en Grand Slam direkte eller gennem kvalifikationen kunne være forskellen på, om jeg havde råd til en personlig træner eller ej. Og lå jeg på vippen til en Grand Slam, skulle jeg klare det godt i turneringerne op til. Det var et voldsomt pres, som var hårdt at tackle.

Kristian Pless og Kenneth Carlsen kæmpede begge med massive forventninger i løbet af deres tenniskarriere. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Danmark)

Balance skal forhindre det ekstreme

Da Kenneth Carlsen brød igennem i tennisverdenen, slog han Pete Sampras' og John McEnroes gamle rekorder, fordi han avancerede så hurtigt på ranglisterne. Den 48-årige københavner understreger, at det var et privilegium at kunne leve af sin sport, men erkender, at det også var en hård tilværelse at vænne sig til.

- Folk forventede, at jeg gjorde det godt, men der er altid kritiske røster. Det er utroligt hårdt, fordi du hele tiden skal præstere.

- Jeg skulle vænne mig til, at alle pludseligt havde en holdning til mig. I bund og grund skulle jeg forsøge at stole på mig selv og mit team, men det var svært og tog mig nogle år, siger Kenneth Carlsen.

I begyndelsen af sin karriere var han med egne ord for perfektionistisk og trænede for meget. Han nedprioriterede den fysiske og mentale restitution, fordi han ville vise omverdenen, at han var seriøs omkring sin sport.

- Det er vigtigt med en balance, så det ikke bliver for ekstremt. I mange holdsportsgrene har man en kontrakt, er oftere hjemme og kæmper ikke om en rangering. I tennis skal du altid præstere, og alt presset hviler på dig.

Mere mentaltræning for unge

Hvornår vi igen får Naomi Osaka at se på en tennisbane er usikkert. Hun har trukket stikket og lagt ketjseren midlertidigt på hylden.

Coronapandemien har øget presset på spillerne, der i højere grad har skulle isolere sig på deres rejser og isolere sig til træning og ved turneringer, fortæller sportspsykolog Kristoffer Henriksen.

Han vurderer, at en af løsningerne kan være skabe rammer, som tilpasser sig den enkelte tennisspiller. Derudover skal mentaltræning integreres mere for unge talenter.

- Vi taler meget om at præstere under pres, men jeg mener også, at vi skal være bedre til at fange signalerne i opløbet, så vi kan hjælpe, når nogen begynder at have milde symptomer på mistrivsel.

US Open-finalen mellem Emma Raducanu og Leylah Fernandez begynder lørdag aften klokken 21.30.

Facebook
Twitter