En tennis-kosmopolit i modvind: Hvornår er Wozniacki dansk nok?

Caroline Wozniacki er nationens største sportsnavn, men et afbud til landsholdet puster til debat-gløderne om hendes tilhørsforhold til Danmark.

Caroline Wozniacki er dansk.

Hun er født i Odense og valgte som fremadstormende tennisspire at repræsentere sit eget fødeland og ikke forældrenes.

Og alligevel havner det største nulevende danske sportsnavn som midtpunkt i debatter om en allestedsnærværende varm kartoffel: Spørgsmålet om danskhed og nationalt tilhørsforhold.

Senest har Wozniackis afbud til at spille Fed Cup som repræsentant for Danmark fået de sociale medier til at gløde. Og i december fortalte forhenværende kulturminister Bertel Haarder, at han aldrig ville kunne pege på Wozniacki som 'årets dansker', når hun ikke betaler skat i Danmark.

Hendes far og træner Piotr har forklaret, at afbuddet til opgørene mod Rusland torsdag og Polen fredag skyldes Wozniackis gigtsygdom, men den forklaring har ikke afværget hundredvis af enslydende Facebook-kommentarer:

”Hun har da aldrig interesseret sig for Danmark”

”Hun kan stille op for Polen”

og

”Hun er selvstændig erhvervsdrivende bosat i Monaco”

  • Caroline Wozniacki blev valgt som dansk fanebærer før OL i 2016 og ses her til den officielle præsentation på Københavns Rådhus sammen med kronprinsen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Wozniacki er forlovet med amerikaneren David Lee, som her får et kys efter Grand Slam-triumfen i Australian Open i 2018. (Foto: handout © Scanpix)
  • Årets udgave af Australian Open blev en kort fornøjelse for Wozniacki, da hun blev besejret af russiske Maria Sharapova i tredje runde. (Foto: ALY SONG © Scanpix)
1 / 3

Ifølge tennisekspert og kommentator Anders Haahr Rasmussen, som blandt andet har skrevet Wozniacki-bogen 'Én bold ad gangen', er der et misforhold mellem danskernes forventninger til tennisstjernen og hendes egen livsførelse.

- Hun snakker polsk med sin far, er forlovet med en amerikaner og har venner fra hele verden. Hun har rejst kloden rundt, siden hun var 12-13 år. Hele verden er hendes legeplads, og det er nok lidt svært at relatere sig til. Jeg oplever, at der er en form for forståelseskløft mellem Wozniacki og danskerne, siger Anders Haahr Rasmussen.

Vi er røde, vi er hvide

Caroline Wozniacki bryder med nogle af de forestillinger, vi danskere har om vores største sportspersonligheder. Det vurderer historiker og forfatter Michael Böss, som har beskæftiget sig indgående med spørgsmålet om nationalfølelse i en globaliseret verden.

- Vi har en ret traditionel opfattelse af, hvad der skal til for at være dansk, og af en eller anden grund er der en tilbøjelighed hos mange til, at der er et modsætningsforhold mellem at være kosmopolitisk orienteret og dansk.

I en forvirrende verden med klimaproblemer, overbefolkning og flygtningekriser kan store sportssejre og -personligheder være med til at give fornemmelsen af nationalt fællesskab.

- Der sker en stærk identifikation, når en atlet dyster i en konkurrence i vores farver. De repræsenterer os, og når de gør noget, vi er stolte af, er det med til at styrke vores almindelige stolthed over at være dem, vi er, siger Michal Böss og fortsætter.

- Vi elsker jo, når eksempelvis danske fodboldstjerner fortæller, at nok kan de optræde i alverdens sammenhænge og på alverdens stadioner, men der er ikke noget, som gør dem mere stolte end at spille i rødt og hvidt.

- Vi ynder at kalde os selv "lille Danmark", og derfor reagerer vi også, når noget kan styrke vores selvfølelse. Det kan sportspræstationer være med til at gøre. Rationelt er det jo helt absurd, men det gør det alligevel.

Her opstår misforholdet mellem Wozniacki og danskerne måske. Vi er ikke ligeså meget med hende på banen som hos andre af vores sportsprofiler.

- I håndbold og fodbold er det et kollektivt 'vi', som spiller mod de andre. Det appellerer mere til vores nationalfølelse. Når Wozniacki vinder, er danskerne også glade, men det er ikke på samme måde en sejr for Danmark, som når håndboldherrerne bliver verdensmestre. Det er noget, 'vi' bliver, siger Michael Böss.

Tennis er en dansk nichesport

Uanset hvad Wozniacki selv måtte gøre sig af tanker om sit tilhørsforhold til Danmark, giver tennissporten ikke grundlaget for de største klap med klaphatten: Det er en stærkt individualiseret sport, hvor spørgsmålet om nationalitet ikke fylder det store.

- Nationalitet fylder langt mindre i tennis end i andre sportsgrene. Det er ikke særlig vigtigt, at Federer kommer fra Schweiz. Selv hvis han møder en amerikaner ved US Open i New York, er det ikke usædvanligt, at publikum hepper på Federer.

- Fed Cup og landsholdstennis bliver prioriteret højt af nogle spillere, men de kommer typisk fra nationer med fem spillere i top 100 på verdensranglisten, siger Anders Haahr Rasmussen.

Se Caroline Wozniacki få prisen som Årets Sportsnavn:

Samtidig fremmer tennissportens position i Danmark ikke Wozniackis muligheder for at nå hele den danske befolkning. På globalt plan er tennis blandt verdens fem største sportsgrene, men sådan forholder det sig ikke i Danmark.

- Danskere har et lidt usædvanligt forhold til tennis. Det er en perifer sportsgren for os. De færreste kender pointsystemet, og de færreste danskere har jo set en hel kamp med Wozniacki. I Danmark bliver tennis ofte vist om natten eller formiddagen på dyre nichekanaler, siger Anders Haahr Rasmussen, der selv kommenterer tennis på Eurosport.

Han har fulgt Wozniacki fra hendes teenageår og har adskillige gange dækket hendes deltagelser i de store tennisturneringer. Og han kan godt forstå, at Wozniacki ikke altid går rent ind i hele den danske befolkning.

- Man har ikke nødvendigvis en følelse af, at hun finder det vigtigt at tale med dem 'derhjemme', når man møder hende rundt omkring i verden.

- Hun er måske heller ikke det allermest vindende væsen i interviewsammenhæng, og hvis man aldrig har set hende spille og sejre, så er hendes pladespillersvar næppe nok til at begejstre fans.

Selvom Anders Haahr Rasmussen ser ridser i relationen mellem Wozniacki og sportsinteresserede danskere, ser han det ikke nødvendigvis som tennisstjernens projekt at klinke skårene.

- Er det hendes opgave? Hun lever sit liv, og det ser ud til at gå fint. Og så er hun et konkurrencemenneske på alle fronter og vil også vinde sponsorspillet. Der er Danmark nok ikke så interessant.