Grand slam og dødsmetal: 26-årig danskers liv peaker netop nu

Den 26-årige dansker Mikael Torpegaard deltager i sin karrieres første grand slam-turnering - og udgiver debutalbum med sit band Mardröm.

Udover ordene ’strenge’ og ’hårdtslående’ er det umiddelbart svært at finde lighederne mellem tennis og dødsmetal.

Men leder man lidt længere, finder man navnet på en 26-årig dansker. Mikael Torpegaard.

Danmarks bedste tennisspiller har nemlig slået sig på begge dele. Og begge sider af Torpegaards liv peaker faktisk lige nu.

For første gang i karrieren skal han nemlig deltage i en Grand Slam-turnering, Australian Open, der begynder natten til mandag, og 19. februar - den dag, der spilles semifinaler i den traditionsrige turnering – udkommer debutalbummet med Torpegaards band Mardröm. Som altså spiller dødsmetal med langhårede Torpegaard som growlende guitarist.

- Heldigvis har vi alt klar og parat, ligegyldigt om jeg sidder her eller er i USA, siger han.

Eller står på centre court til en semifinale…?

- Præcis! Det kunne jo være okay at have med i sejrstalen, siger han via en Facetime-forbindelse fra sit hotelværelse i Melbourne og griner. Og ligner en, der et øjeblik ser det for sig, før han mere realistisk overvejer, om det mon skulle være muligt at nå en semifinale.

Men 'én kamp ad gangen', og så videre. Der er lang vej til en semifinale. Det kræver fem sejre over spillere, der alle sammen ligger højere på verdensranglisten end danskeren, som trods sin alder fortsat er forholdsvis ny i det professionelle tennisliv.

Han ligger pt. nummer 193 på verdensranglisten og kom kun med i turneringen som en såkaldt ’lucky loser’.

I den afgørende kamp i en kvalifikationsturnering i januar tabte han, men på grund af afbud fra andre spillere, er han alligevel kommet direkte ind i hovedturneringen, der tæller 128 spillere.

Definitivt karrierens hidtidige højdepunkt for københavneren med fortid i Lyngby Tennisklub, inden han som 20-årig drog til USA og fire år på Ohio State University i Columbus, Ohio – valgt, fordi 'det var det bedste tenniscollege'.

En omvej til karrieren som professionel tennisspiller, og først som 24-årig kastede han sig ud i det opslidende ’profliv’ og kampe på de mindre ITF Future Tour og Challenge Tour, der ligger lige under målet for alle spirende tennistalenter, ATP Touren. Og adgangen til de fire store Grand Slam-turneringer – Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open.

Hvor han altså nu står og banker på.

Med sig hele vejen har han haft musikken. Ikke altid dødsmetal - eller ”melodisk dødsmetal”, som han selv kalder det. Og faktisk heller ikke kun dødsmetal – men det var sådan, det endte.

- Tidligt i min college-karriere spillede jeg og en finsk kammerat det bedste, vi havde lært – som ikke var ret meget på det tidspunkt. Vores absolut favoritgenre var sådan noget ’classic rock’, men vi fandt jo ret hurtigt ud af, at der ikke var nogen af os, som havde talentet til at synge.

- Men vi havde også en del interesse for metal, og tidligt i min college-tid fandt jeg ud af, at jeg i stedet kunne synge på en anden måde, nemlig growling, og så åbnede der sig nogle muligheder i metal. Jeg er enormt glad for, at jeg tog den vej, for ellers var vi nok gået i stå ret hurtigt, siger Mikael Torpegaard.

Bandet blev dannet uden den finske kammerat, hvis visum i USA røg sig en tur efter college, men sammen med lokale musikere blev Mardröm – svensk for mareridt, men udtalt på amerikansk – en realitet.

I 2019 udkom en EP med fire sange, og nu følger debutalbummet ’Drawn to Delirium’ 19. februar.

- Jeg glæder mig enormt til, at den første rigtige professionelle plade kommer ud med alt, hvad der hører til - på alle streamingtjenester, med musikvideo, på YouTube osv., siger Mikael Torpegaard begejstret.

Han kalder selv musikvideoen for god lir. Han har poseret med en Flying V-guitar på Instagram. Hans ”darling”. Endda neongul. Og hans næste guitar bliver, siger han, en Explorer á la James Hetfield (forsanger i bandet Metallica, red.) i neonpink.

- Den skal have fuld hejs, og det bliver med skrigende farver, at vi stiller os op og spiller vores første show, det kan jeg godt love dig for! Jeg kan godt lide at ’skrue den op på 11’, både på tennisbanen og i musikken. Det er et af mine ultimative mål at slå igennem begge steder, og hvor cool kunne det lige være at have en top 100-tennisspiller, som for resten også lige er rockstjerne?

- Det er bestemt derfor, jeg står op hver dag og træner både musik- og tennisdelen. Så alt, hvad der kan sætte den drøm i fart, skal bare op på 11, siger han og kalder sit liv netop nu for en vild tid.

Mikael Torpegaard poserer her med sin Flying V-guitar i neongul. (Foto: privatfoto/Instagram © Mikael Torpegaard)

Han skal altså nu balancere sine to liv, den hvide tennissport, og den sorte dødsmetal. Og så tilføjer han af sig selv alle de begrænsninger, der ligger i at spille metal og en nichegenre som death metal, altså ”melodisk dødsmetal”.

- Vi har jo ikke lyst til at udgive musik for døve ører, så jeg kommer til at trække lidt på min tennisfølgeskare, men ellers er det bare ud at spille nogle shows, når jeg har nogle uger imellem turneringer. Og på det punkt er Columbus faktisk et fint sted at være. Der er masser af spillesteder og en god metalscene, siger Mikael Torpegaard.

Han nævner Slash og Guns N’ Roses, John Petrucci fra Dream Theater og ikke overraskende den tenniselskende Metallica-trommeslager Lars Ulrich som nogle af forbillederne. Og sidstnævnte kunne han da godt tænke sig at møde – på tennisbanen, på scenen, i studiet eller i øvelokalet.

- Musik har altid været en passion, og da tennis de seneste par år også mere er blevet et job, er det rigtig terapeutisk at sætte sig ned efter en tennisdag, en arbejdsdag, med min guitar og spille, hvad der lige falder mig ind, fra rock og metal til pop.

- Jeg er vokset op med forældre, især min far, der lyttede en masse til gammel countrymusik, og jeg elsker bare musik generelt. Hvis det har guitar i, så er der høj sandsynlighed for, at jeg godt kan blive overtalt til at spille det, siger han.

På Torpegaards Instagram-konto vil man også kunne se ham spille countrysange sammen med vennen med tennissportens mest fantastiske navn, nemlig amerikaneren Tennys Sandgren. Netop nu er Sandgren naboen i værelse 708 på hotellet, og via ham fik Torpegaard også løst det problem, at han ikke har fået en guitar med til Australien.

- Han har en god ven hernede, som lånte os en guitar. Der skal nok komme nogle coversange ud af det med Tennys, nogle oldschool countrysange, som vi allerede har lavet nogle af. Det gør det hele lidt lettere, at man har noget at finde på uden for banen også, siger Torpegaard.

Han har lige som resten af deltagerne været gennem en længere isolationsperiode på hotel i Melbourne for at holde coronavirus fra døren. Med spinningcykel, håndvægte, elastikbånd og selvtræning på værelset - men også deraf mangel på kamptræning.

I denne uge blev der så endelig spillet en stribe opvarmningsturneringer i byen, og her hentede Torpegaard sin første sejr på ATP Touren, da han i første runde af Great Ocean Road Open besejrede spanske Pedro Martinez, nummer 87 på verdensranglisten, før han i anden runde tabte til verdens nummer 29, Hubert Hurkacz.

- Jeg har bevist, at hvis jeg spiller op til mit bedste, så kan jeg slå de her top 100-spillere, og jeg følte ikke, at jeg var så langt fra Hurkacz. Hvis jeg spiller hvert point, som var det mit sidste, tror jeg på, at jeg kan vinde nogle runder, for jeg har slået rigtig mange af de spillere, som er med i den her turnering allerede, lyder det optimistisk fra den 26-årige dansker.

Gennemsnitsalderen for top 100-spillerne er netop nu på 28 år, og rutine har vist sig at betyde mere og mere i især herretennis, hvor det er sjældent, at de unge når helt til tops i de store turneringer.

Mikael Torpegaard spiller sin første kamp ved Australian Open mandag. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- Jeg bliver ofte spurgt, om jeg ikke er en gammel debutant. Men jeg startede jo først som professionel som 24-årig. Så hvor andre starter tidligere, fordi de er klar til det, så var jeg det bare ikke. I stedet fik jeg min bachelor på Ohio State. Men på de to år vil jeg bestemt mene, at det er gået meget fremad, og jeg er på ingen måder stresset, siger Torpegaard og tilføjer:

- Og jeg har jo ikke tænkt mig at være ’one and done’ som Grand Slam-spiller. Det er bare et skridt i den rigtige retning, at det allerede er sket nu. Jeg er ikke i tvivl om, at når jeg kan gøre det én gang, så kan jeg også gøre det jævnligt, siger han.

Karrieren vil fortsat have USA som basis. Han kalder USA sit andet hjem, men han ”vil altid være dansker”. Drømmen er at have begge lande som hjemland. Og gerne med et tredje oveni. Sydspanien. Som vejrmæssigt er noget andet end både Danmark og Columbus, Ohio.

- Min ultimative drøm har altid været, at jeg sidder på en sejlbåd med min akustiske guitar ud for kysten i Sydspanien. Eller De Kanariske Øer, Frankrig eller Cannes, siger han storsmilede og tilføjer:

- Og selvfølgelig ville det også være fedt at kunne spille tennis året rundt med nogle temperaturer, der kommer over 20 grader en gang i mellem.

Mikael Torpegaard indleder jagten på en grand slam-triumf ved Australian Open natten til tirsdag dansk tid. Danskeren møder i første runde sydafrikaneren Lloyd Harris, der ligger nummer 91 på verdensranglisten.

FacebookTwitter