Hvordan er Djokovic blevet verdens bedste, når han taber hver anden bold? Svaret ligger i køleskabet og hjernen

Novak Djokovic var i 2010 ved at opgive karrieren. Ved hjælp af mentaltræning har han nu kæmpet sig helt til tops.

Den serbiske stjerne Novak Djokovic kan i dag blive den største mandlige tennisspiller i historien. Intet mindre. Han ved det. Hele verden ved det. Millioner af øjne hviler blikket på ham i sitrende spænding. Forventningspresset kan ikke blive større.

- Jeg kommer til at lægge mit hjerte, min sjæl og mit sind i den her kamp. Jeg kommer til at gå ind til den her kamp, som var det den sidste i min karriere, siger Novak Djokovic.

Vinder han aftenenes US Open-finale i New York mod russiske Daniil Medvedev, vil det være hans 21. Grand Slam-titel. Dermed vil han overhale tennissportens to gudefigurer Roger Federer og Rafael Nadal og stå alene tilbage som manden med flest Grand Slam-titler nogensinde. Den ultimative rekord.

Men måske har det hele bare været rent held og tilfældighed.

Det er i hvert fald en mistanke, der kan melde sig, hvis man tager et hurtig kig på statistikken for samtlige bolde Djokovic har spillet i sin karriere. Ud af de mange tusinde slagudvekslinger, han har stået i som professionel, har han vundet 54 procent. Djokovic har altså tabt stort set lige så mange bolde, som han har vundet.

Så hvordan har Djokovic samtidig vundet naturstridigt mange Grand Slam-titler?

For at finde forklaringen skal vi en tur i tidsmaskinen. Først tilbage til Wimbledon-finalen i 2019, hvor publikumsfavoritten Roger Federer længe lignede en vinder mod Novak Djokovic.

I den næsten fem timer lange finale vandt Federer flest bolde, flest servegennembrud, flest partier og slog flest vinderslag. Men da kampen var på sit yderste, og Federer i det femte og afgørende sæt stod med to matchbolde i hånden og hele det hujende stadions støtte i ryggen, fandt Djokovic noget nyt frem i sig selv og sit spil.

Han afværgede de to matchbolde, brød Federers serv og overtog derfra kontrollen. Koldblodig da presset var størst, svingede Djokovic ketsjeren med kirurgisk præcision og vendte det snublende nære nederlag til triumf.

Federer var bedst på stort set alle statistiske parametre. Men i de tre tiebreaks, som endte med at afgøre finalen, var Djokovic suveræn under pres:

Efter kampen satte Djokovic ord på, hvordan han modstod presset og på falderebet kuppede Wimbledon-titlen fra Federer.

- Det var nok den mentalt mest udfordrende kamp, jeg nogensinde har spillet. Når publikum heppede på Roger og råbte hans navn, forstillede jeg mig, at de råbte ’Novak’. Jeg ved godt, at det lyder fjollet, men det overbeviste jeg mig selv om.

- Jeg forsøger altid at bevare troen på mig selv, når det ser sværest ud. At forblive rolig og bare fokusere på at få bolden over nettet. I de vigtigste øjeblikke, fandt jeg mit bedste spil, forklarede Novak Djokovic.

Djokovic var under pres det meste af Wimbledon-finalen mod Federer. Men det var Djokovic, der efter kampen fik overrakt trofæet, mens Federer forstenet af skuffelse sad og så på.

Det lyder nærmest barnligt, at Djokovic forestillede sig, at publikum heppede på ham, selvom de ikke gjorde det. Men netop den forestillingsevne og mentale modstandsdygtighed forklarer ikke kun hans Wimbledon-titel i 2019, men også hvordan han i dag kan blive historiens største.

- Jeg har aldrig før mødt en mental klippe som ham. Han er en af de mentalt mest hårdføre atleter i verden, siger den tidligere topspiller og Djokovic’ nuværende træner, Goran Ivanisevic.

Tallene fortæller det samme. Det er psyken, når presset er størst, der løfter Djokovic op over alle andre. Selv Roger Federer og Rafael Nadal.

Ligesom Djokovic har de to levende legender vundet omkring hver anden bold i deres karriere. Og ligesom Djokovic har de alligevel vundet Grand Slam-titler i massevis, fordi tennis er en sport, der afgøres af marginaler.

En helt lige kamp med 300-400 bolde kan blive afgjort af én enkelt bold i femte sæt. Og netop i de øjeblikke, hvor alt er på højkant, er Djokovic bare den bedste. Nogensinde.

Hvor andre ryster på hånden og overmandes af nervøsitet, når breakbolde, tiebreaks og afgørende sæt sætter kampen på vippen, bliver Novak Djokovic skarpere og skarpere, når presset vokser.

Målt på den såkaldte ATP Under Pressure Rating er Djokovic den bedste herrespiller under pres sammenlignet med alle øvrige Grand Slam-vindere i historien. Ratingen er udregnet ud fra spillernes succesrate under breakbolde, tiebreaks og afgørende sæt i hele deres karriere:

Djokovic’ evne til at præstere under pres og levere i de altafgørende momenter er ikke et medfødt talent. Ifølge Djokovic selv skyldes det årevis af træning uden for banen, hvor han har arbejdet med mindfulness, meditation og mental visualisering. Minimum 15 minutter hver dag.

- Det er lige så vigtigt for mig som min fysiske træning. Jeg plejede at gå i baglås (under pres, red.). Jeg var sikker på, at jeg ikke var i samme liga som Federer, skriver Djokovic i sin selvbiografi Serve To Win.

- Mindfulness hjælper mig med at håndtere smerte og svære følelser. Det lader mig fokusere på det vigtige og skrue ned for støjen i min hjerne. Når jeg står over for en matchbold eller en breakbold, kommer de stadig frem (de negative tanker, red.), men jeg nu formår jeg mentalt at tage kontrollen tilbage meget hurtigt.

I videoen herunder kan du se Djokovic midt under sine mentale visualiseringsøvelser, da han tidligere i år forberedte sig på en kamp ved Monte Carlo Masters:

Djokovic’ hårdhudet psyke begyndte for alvor at fange modstandernes opmærksomhed i 2011. Indtil da havde han i flere år stået i skyggen af Federer og Nadal som den evige treer.

I 2010 overvejede han endda et karrierestop, fordi han følte sig utilstrækkelig som tennisspiller. Federer og Nadal havde henholdsvis 16 og ni Grand Slam-triumfer. Djokovic havde én.

- Jeg var ikke god nok til at opnå det, jeg drømte om. At blive den bedste. Jeg hulkede i omklædningsrummet, og jeg var bare et virkelig dårligt sted, har Djokovic fortalt.

Men i stedet for at opgive lavede Djokovic to justeringer i sin hverdag, som ifølge ham selv ændrede alt:

1. Han omlagde sin kost. Droppede gluten og mælkeprodukter, skar ned på sukker og kød og skruede op for grøntsager, bønner og nødder.

2. Han begyndte at arbejde med meditation, mindfulness og mental visualisering som en integreret del af sit træningsprogram.

Djokovic i et af sine øjeblikke af knivskarpt fokus. Selv tilskriver han sin diet og sit arbejde med mindfulness som de to afgørende faktorer i karrierens vendepunkt i 2011. (Foto: Toby Melville)

Sæsonen efter var Djokovic en forandret tennisspiller. Hvor han før havde haft tendens til at miste pusten og lade sig overmande af frustrationer og følelser, når kampene spidsede til, var han pludselig fysisk utrættelig og mentalt urokkelig.

Tiden som den evige treer var forbi, og Djokovic overtog verdensherredømmet fra Nadal og Federer.

Særligt én bold står i dag tilbage, som startskuddet på Djokovic’ magtovertagelse. Slaget, som har fået øgenavnet ’The Shot’, kom i US Open-semifinalen i 2011 mellem Djokovic og Federer.

Grand Slam-kongen Federer havde to matchbolde i femte sæt og kunne serve sejren hjem. Men han anede ikke, hvad der var ved at ramme ham. Hverken i den næste slagudveksling eller sågar det næste årti.

Djokovic returnerede Federers serv med et tordnende forhåndsslag. Bolden fløj tværs over banen med så høj en fart, at Federer ikke engang nåede at genvinde fodfæstet efter sin serv, før Djokovic returbold havde smækkysset linjen.

En vovet, nærmest flabet servereturnering under en matchbold. Djokovic var ikke længere tynget af presset. Tværtimod. Det var hans nye komfortzone. Når presset steg, sleb Djokovic ketsjeren skarpere.

Da Djokovic var allermest presset, fandt han et vidunderslag frem fra sin ketsjer og afværgede Federers matchbold. Derfra kæmpede Djokovic sig tilbage fra nederlagets rand og tog sejren.

Efter ’The Shot’ vandt Djokovic 17 af de sidste 21 bolde i semifinalen og besejrede Federer. Og den sejrsvante schweizer var nærmest provokeret over Djokovic’ koldblodighed i kampens afgørelse.

- For mig er det svært at forstå. Hvordan kan han slå sådan et slag på en matchbold? At tabe mod nogen på den måde er meget skuffende. Han ramte bare et lucky shot til sidst, sagde Roger Federer.

Men Federer tog fejl. Det var hverken held eller tilfældighed. Det var Novak Djokovic, som åbenbarede sig som mesteren under pres. Han vandt US Open og har siden domineret i et årti.

I dag kan han vinde US Open igen. Det vil gøre ham til spilleren med flest Grand Slam-titler nogensinde. Og det vil gøre ham til den første spiller i herresingle siden 1969 til at vinde alle fire Grand Slam-turneringer i det samme kalenderår.

- I de store kampe bliver sejren afgjort af små marginaler, af et par bolde. Jeg tror på, at vinderen er den, som tror mest på sejren, sagde Djokovic efter sejren over Federer i 2011.

- Hvis vi alle bare trænede vores sind lige så meget, som vi træner vores muskler og vores krop, tror jeg, at vi vil kunne opnå og maksimere vores potentiale.

US Open-finalen spilles søndag klokken 22 dansk tid.

Facebook
Twitter