3,9 milloner kroner.

Jo, der skal gøres plads i tegnebogen til den kommende vinder af kvindernes udgave af Italian Open, som frem til og med den 21. maj spilles i den italienske hovedstad, Rom.

Men er vinderchecken stor nok, når nu eksempelvis Holger Rune kan sætte 8,2 millioner kroner ind på kontoen, hvis han skulle være så dygtig at gå hele vejen på herresiden?

Den mener hverken Italian Open eller to af fredagens kombattanter, tunesiske Ons Jabeur og spanske Paula Badosa. Så langt er de enige. Men her skilles vejene for de italienske arrangører og den tunnesiske verdenssyver og spanieren, der ligger nummer 35 i verden, til gengæld.

For hvor italienerne vil indføre ens præmiesummer for herrer og kvinder inden for tre år, vil Jabeur og Badosa se forandringer nu og her. Det fortæller de til New York Times, hvor de langer ud efter den italienske turnering.

- Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal vente. Det er virkelig frustrerende. Det er tid til forandring. Det er på tide, at turneringen gør det bedre, lyder det fra Jabeur.

Paula Badosa, der vandt de to spilleres duel fredag eftermiddag i to sæt, bakker sin tunesiske modstander op.

- Jeg ved ikke, hvorfor det ikke er lige lige nu, lyder det fra spanieren.

Den samlede præmiesum på kvindesiden ved turneringen i den italienske hovedstad er på 34 millioner, mens herrernes ditto er knap 65 millioner kroner.

Og det kan godt give gode mening, at man laver en indflyvningsfase for at banke kvindernes præmiesum op på herrernes niveau.

Sådan lyder det fra Rasmus K. Storm, som er analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut (Idan) og blandt andet beskæftiger sig med elitesport og økonomi i professionel idræt.

For uden at kende til turneringens økonomi, påpeger han, at man ikke bare sådan uden videre øger en præmiesum med 30 millioner kroner.

- Indtægter og udgifter skal jo gå hånd i hånd, så når man vil øge kvindernes præmiesum betragteligt, skal man jo også have pengene til det, og det kan godt tage tid at skaffe og er næppe noget, man "bare" gør.

Tennis er faktisk godt med på kvindesiden

Men her kan Jabeur, Badosa og resten af kvindernes verdenstop i tennis glæde sig over, at netop tennis er en sport, hvor det generelt står meget godt til med fordelingen af præmiesummer mellem kønnene.

Ved de fire grand slam-turneringer, som er tennissportens største, er præmiesummen den samme hos begge køn.

US Open, som er den tennisturnering med den største præmiesum, havde i 2022 en samlet pulje på 410 millioner kroner og både den kvindelige og mandlige vinder kunne sætte 17,8 millioner kroner ind på kontoen.

Grunden til den forholdsvis jævne fordeling af præmiepenge i tennissporten skal lidt groft sagt findes hjemme foran tv'et eller på lignende platforme. For i sidste ende handler det om opmærksomhed, fortæller Rasmus K. Storm.

- Det vigtige er, at de, som kigger på sporten, opfatter det som kvalitetsfuldt, for så vil de ofte have mere af det. Hvis produktet er godt, vil kønsforskelle i spillestil eller lignende træde i baggrunden. Kvinde- og herresport er kvalitativt forskellige produkter, der kan appellere til forskellige segmenter, men hver for sig genererer lige meget efterspørgsel.

Rasmus K. Storm sammenligner det med de danske håndboldlandshold tilbage i 90'erne, hvor kvindernes succes gjorde dem til allemandseje, mens herrelandsholdet røg mere i baggrunden. Den effekt smittede også af på økonomien i håndboldsporten.

- Der var simpelthen mere interesse om kvinderne, ikke mindst på tv, og det betød, at de danske klubber pludselig havde økonomi til at trække udenlandske stjerner til, som nemt kunne tangere eller tjene mere end herrespillerne i den danske række på daværende tidspunkt, siger Rasmus K. Storm.

Historikken spiller også ind

Derudover er det værd at bemærke, at flere tennisturneringer i en årrække har haft ens præmiesummer. US Open indførte som den første grand slam-turnering lige forhold i 1973.

Derfor står tennisspillere bedre stillet end for eksempel fodboldspillere, hvor forskellen mellem kønnene er større, når det kommer til økonomi.

- Kvindefodbold er også på vej frem, men der skal jo også etableres en platform og en historik. Det er også med til at skabe en selvforstærkende effekt. Når første den ruller, så kan det gå stærkt, siger Rasmus K. Storm.

Der er dog sket meget på kvindesiden, når det kommer til fodbold, inden for de seneste år, forklarer Rasmus K. Storm. Men forskellen er betragtelig, da herresiden har været kommercialiseret i flere årtier.

- Men inden for tennis har kvindesiden jo været kommercialiseret og på højt professionelt niveau i mange år, så på den måde har sporten historikken med sig. Sneboldseffekten har rullet i mange år.

- Det handler om at etablere, professionalisere og kommercialisere sporten over en årrække, siger Rasmus Storm.