Leif var homo og blev smidt ud af dansk tennis. Derfor byggede den danske stjerne enestående arena

Dansk Tennis Club i Hellerup blev bygget i 1921, da Leif Rovsing var blevet ekskluderet fra dansk tennis.

Historien om Leif Rovsing havde skabt gule bjælker og stor opstandelse, hvis den var foregået i 2020.

Men selvom dramaet udspiller sig for 100 år siden, viser Rovsings fortælling, hvor vanskeligt det kan være at være homoseksuel mand i elitesport.

For trods fem danske mesterskaber og deltagelse ved både VM, OL og Wimbledon blev den danske tennisstjerne udelukket på grund af sin seksualitet.

En affære med en anden mand var dengang nok til, at Leif Rovsing blev udelukket fra den sport, han både elskede og dominerede.

Og for fortsat at kunne spille tennis byggede han et enestående tennisanlæg i Hellerup.

Det er en historie om en mand, som først og fremmest var offer for en stor uretfærdighed, men som også endte sine dage som sin egen værste fjende.

Rene Kural er lektor ved arkitektskolen i København og har skrevet bogen “Out!” om Leif Rovsing og det imponerende tennismonument i Hellerup. Og ifølge Kural er Rovsings kontrastfulde væsen med til at gøre ham interessant.

René Kural har skrevet bogen "Out!" om Dansk Tennis Club i Hellerup og bygherren Leif Rovsing. (Foto: Henning Lund Andersen © (c) DR)

Her er historien om offereret, globetrotteren, fantasten og forbilledet Leif Rovsing.

Offeret

Historien om Leif Rovsings udelukkelse fra dansk tennis starter i 1917. Her er den 30-årige Rovsing landets største tennisstjerne.

Men en skæbnesvanger aften her Rovsing besøg af den 18-årige Haldor Nørregaard, og hvad der sker den aften, findes der to udlægninger af.

Haldor Nørregaard føler sig forulempet af Rovsing, som omvendt siger, at nok opstod der romantik mellem de to, men at interessen den aften var gensidig.

Hvad der er op og ned i den sag, ved kun Rovsing og Nørregaard. Men sidstnævnte sladrer til sin far, som er direktør i Handelsbanken, og rygterne om den mulige homoseksuelle affære når til topledelsen i dansk idræt.

Og i Dansk Boldspil Union, som dengang også organiserede tennissporten, er man ikke begejstret for rygterne om Rovsing.

Den røde tegning er en karikatur med Leif Rovsing som motiv tegnet i 1916. (Foto: Fra bogen Out! – Forlaget Rhodos 2012)

Tennisprofilen bliver indkaldt til en høring - og han har en mission: Han vil holde et brag af en forsvarstale for homoseksualitet for spidserne i datidens idræts-Danmark.

- De går fuldstændig amok. De kan slet ikke have, at han forsvarer homoseksualitet i en sport, hvor hovedparten er mænd. Så han bliver i den grad udstødt, fortæller Rene Kural.

Dermed er Leif Rovsing smidt ud af den sport, han elsker.

Globetrotteren

Udelukkelsen kaster Rovsing ud i en dyb, dyb krise. Og ifølge Rene Kural er farvellet til toppen af dansk tennis en uoprettelig katastrofe for Rovsing,

- Han siger, “jeg har altid cyankalium på mig, fordi tennis er min sport, og jeg vil tage mit eget liv, hvis ikke jeg kan få lov til at spille”.

Konflikten med DBU kommer til at præge resten af Rovsings tilværelse, men han er samtidig i en position, hvor han kan skabe sine egne muligheder.

For allerede som 22-årig arver Rovsing en enorm formue fra sin adoptivfar, og pengene gør ham i stand til at leve en frigjort tilværelse med eksotiske rejser - også seksuelt - til både Bali og Egypten.

Særligt Bali bliver Rovsings fristed, hvor erotiske forhold til også yngre mænd bliver en del af hans livsførelse.

- Han kan leve det liv, han vil, fordi han har så mange penge. Og det er både godt og skidt. For på den ene side er han fuldstændig uafhængig af det omgivende samfund, og samtidig lærer han måske ikke den opdragelse der er nødvendig, når man omgås andre mennesker. Rigdommen er både Rovsings styrke og svaghed, siger Rene Kural.

(Foto: Henning Lund Andersen © (c) DR)

Det er den store arv, som betyder, at Rovsing trods udelukkelsen fra dansk tennis kan skabe sit eget tennisparadis: Dansk Tennis Club i Hellerup.

Et unikt sportsanlæg som står færdigt i 1921, og som spejler både tennisspilleren og mennesket Leif Rovsing.

-Verden havde ikke plads til Rovsing, men Rovsing havde plads til verden. Det her er et fristed. Her kunne man komme og spille, og man blev ikke smidt ud, hvis man ikke betalte sit kontingent.

(Foto: Henning Lund Andersen © (c) DR)

Fantasten

Med det enestående tennisanlæg i Hellerup får Leif Rovsing skabt et monument over sit liv.

Han udviser handlekraft og trodsighed, men Rovsing slipper aldrig udelukkelsen. Tværtimod.

Han tæppebomber i mange år DBU med håndskrevne breve og postkort med enslydende appel: Han vil renses og have muligheden for at spille igen.

I Rigsarkivet har man ligefrem en stor samling af Rovsings skriverier under titlen “Rovsing sagen 1917-28”

Men han bliver aldrig tennisstjerne igen, og Rovsing udbygger langsomt sit repertoire. Han bliver samfundsdebattør og forsvarer for homoseksualitet, mens også moral og religionens rolle i samfundet bliver fast indhold i hans udgivelser.

Ifølge Rene Kural bliver Rovsing med tiden selvovervurderende i sine udfoldelser.

-Det er det, der også irriterer folk omkring ham. Han mangler et skub til at skabe en god tilværelse efter tennis.

Leif Rovsing "doktorafhandlingen" på billedet. Eneste problem: Den var kun godt 20 sider og opfyldte langt fra grundlæggende videnskabelige krav. Derfor blev den afvist af Københavns Universitet, men Rovsing udgav den alligevel. (Foto: Fra bogen Out! – Forlaget Rhodos 2012)

Rovsings tro på eget projekt skinner særligt igennem, da han skriver godt 20 A5-sider og afleverer dem på Københavns Universitet i forventning om dermed at få en doktorgrad.

Det sker naturligvis ikke, men i 1947 nøjes Rovsing ikke bare med at udgive værket med titlen “Nøglen til Religionens Symbolisme” på eget forlag: Han tager sig også den frihed at kalde sig “cand. phil.” på forsiden og trykke afvisningen fra universitet samme sted.

Forbilledet

Leif Rovsing dør knap 90 år gammel i 1977.

(Foto: Fra bogen Out! – Forlaget Rhodos 2012)

Udelukkelsen fra dansk tennis bliver brændstof til hans mangeårige kamp. Og hans sidste udgivelser fra 1960’erne vidner om en mand fanget i lige dele afmagt og paranoia.

Men det er ifølge Rene Kural både urimeligt og for let at affeje Rovsing som en egenrådig fantast: Han er først og fremmest en stor dansk tennisspillere, som blev ekskluderet uden grund.

-Der er ingen tvivl om, at Leif Rovsing blev behandlet ufatteligt dårligt. Man gjorde en mand fortræd. Man skulle bare have ladet være i fred, så havde han ikke været den martyr, han endte med at blive.

Leif Rovsing blev aldrig en folkekær frihedskæmper, som heppede på mangfoldighed og opfordrede til sammenhold blandt landets homoseksuelle.

-Han forsvarede først og fremmest sin egen sag, men netop ved at kæmpe sin egen sag, kæmpede han også de andres, siger René Kural.

Facebook
Twitter