Syv grunde til at du skal opleve Australian Open

Australian Open er ikke som alle andre tennisturneringer. Læs her hvorfor.

Australian Open startede mandag og der er mange grunde til at opleve det live - også hvis man ikke er inkarneret tennisfan. (Foto: Peter PARKS © Scanpix)

Journalist Per Colstrup Vinkel har som udsendt reporter dækket mere end 20 Grand Slamturneringer. Han har været i Melbourne og arbejdet under Australian Open fire gange. DR Sporten har bedt ham komme med syv gode grunde til, hvorfor man roligt kan hæve opsparingen til rejsekontoen og booke billet Down Under.

1.Sommer i den danske vinter

Højsommen er over Australien i januar, hvilket er ensbetydende med at temperaturerne ofte passerer de 40 grader. Midt i den lange danske vinter med gråvejr er 14 dages sol og sommer ved Australian Open det perfekte afbræk, og den kan tjene som en måde at tanke energi inden mildere vejr vender tilbage til Danmark. Det indbydende klima med høje temperaturer er dog ikke udelukkende positivt.

I 2014 var temperaturen fire dage i træk målt til over 40 grader på Melbourne Park, med 43,9 grader som den højeste temperatur. De høje varmegrader resulterede i, at mange tilskuere kollapsede og hele ni spillere trak sig fra førsterundekampene grundet de ekstreme betingelser. Turneringsarrangørerne var presset på tiden, hvilket mødte stærk kritik, da flere spillere følte de blev presset til at spille under farlige forhold.

Det kan blive drønvarmt i Australien på denne tid af året. Derfor ham man opsat disse vandkølere til publikum. (Foto: Peter PARKS © Scanpix)

Turneringen har siden dengang investeret massivt i kølige bade til tilskuere samt en lang række overdækkede tribuner, der sikrer bedre mulighed for at få en pause fra den skarpe sol. På anlæggets tre største baner er der mulighed for at køre et mobilt tag over, hvilket dog kun anvendes i de sjældne tilfælde, hvor regnen indfinder sig over Melbourne.

2. Aussi-stemningen

At sammenligne stemningen på de fire Grand Slamstadions i Melbourne, Paris, London og New York er spildte kræfter. Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open står hver især for en unik oplevelse, der ikke tåler en direkte sammenligning. Hovedparten af de 700.000 gæster, der hvert år løser til billet i Melbourne har en ting tilfælles, ferie.

Det er højsommer i Melbourne, hvilket betyder de fleste lokale har fri, hvilket for manges vedkommende betyder tid til den traditionsrige tennisturnering, der for mange lokale er et must i januar måned. Udenlandske gæster er der også mange af, hovedparten er på rundrejse i Australien og er havnet i Melbourne under Australian Open.

En turnering, der tiltrækker sig stor opmærksomhed i de sidste 14 dage af januar, hvilket mange ikke tennisinteresserede turister også bemærker. Det mærker man på stemningen på anlægget, der slet ikke er formel på samme måde som ved mange andre turneringer.

Her drikkes store mængder fadøl og ikke som ved Wimbledon champagne. Samtidig er etikken på tilskuerpladserne langt mere afslappet og ligefrem. Publikum snakker under spil, bevæger sig frit rundt og man skal kigge meget langt for at finde kvinder med fornemme hatte og mænd med slips, som man eksempelvis kender det fra Wimbledon. Her er det jesussandaler og tanktops der er fremherskende i skarp konkurrence med de mange sælgere af solcreme, der under Australian Open har rigtig god afsætning af cremerne med den helt høje faktor.

3. Stjernerne

Du har en helt unik mulighed ved Australian Open for at komme helt tæt på de største stjerner, Roger Federer, Novak Djokovic, Serena Williams og danske Caroline Wozniacki (som dog på nuværende tidspunkt er slået ud af turneringen, red.). Anlægget er det største af de fire Grand Slamanlæg i arealmæssig forstand. I modsætning til de to mere traditionsrige Grand Slams i Europa, French Open og Wimbledon, har Australian Open flere gange gemmen tiden holdt flyttedag, senest i 1988, hvor den lille Kooyoung Lawn Tennis Club i en af Melbournes fine forstæder måtte sande at arrangementet var vokset ud af klubbens rammer.

Derfor rykkede turneringen ind på Flinders Park, der senere blev omdøbt til Melbourne Park. Som nabo til det gigantiske Cricketstadion MCC i et område med masser af plads har Australian Open kunne udvide nærmest ubegrænset med træningsbaner, tilskuerpladser og ikke mindst sponsoraktiviteter. Netop fordi Australian Open ikke er begrænset af plads, som Wimbledon og French Open er, bliver publikumsoplevelsen en helt anden.

Det er muligt at komme helt de store stjerner under Australian Open. Her Roger Federer og Marat Safin. (Foto: DAVID GRAY © Scanpix)

Uden de store problemer kan man bevæge sig rundt og opleve tennis på både de store og små baner uden at skulle stå i lange køer. Anlæggets tre største baner kræver en særlig billet, hvilket bevæger billetprisen op over de 500 kroner.

Er man snu, så køber man den billigste billet, et såkaldt Ground Pass, til cirka 200 kroner. Det giver kun adgang til de små baner, men her kan man også opleve de store stjerner, når de træner. Ofte behøver man ikke kigge i træningsprogrammet for at finde stjernerne, det er bare at kigge på, i hvilket retning de mange tennisfans løber.

4. Den bynære oplevelse

Sporvogne er stadig moderne i Melbourne, og de findes overalt i byen. Også fra trafikknudepunktet Flinders Street Station, hvorfra hovedparten af byens gamle, men stadig pålidelige, sporvognslinjer udgår. En billet til Australian Open giver gratis adgang til sporvognslinjen, der kører mellem Flinders Street station og et af de top stop ved Melbourne Park, Rod Laver Arena eller Hisense Arena.

Et anbefalelsesværdigt alternativ er gåturen langs floden Yarra. Her kan man på vejen se de bedste australske roere, der bruger floden som træningsbase forud for konkurrencer ude i verden. Ved Flinders Street Station kan man på Federation Square også slå sig ned og på den enorme storskærm opleve udvalgte kampe fra Australian Open.

Dette er i høj grad populært i forbindelse med aftenkampene, hvor de nærliggende restauranters udendørspladser er i høj kurs, da man her kan nyde aftensmaden med direkte udsigt til storskærmens ofte medlevende aftenkampe. At centrum og byens mange hoteller ikke er mere end 10 minutter med sporvogn væk er ganske bekvemt som gæst ved Australian Open. Har man brug for et break fra tennis og den trykkende varme, så giver anlæggets optimale placering tæt på centrum rig mulighed for dette.

5. Magiske aftenkampe

I modsætning til Wimbledon og French Open har Australian Open et separat aftenprogram, hvor anlæggets største baner har et par ekstra kampe, ofte med de bedste spillere. Disse kampe bliver ofte yderst seværdige, da al fokus er på netop de kampe og aftenscenen efter en lang dag med sol og sommer skaber en ganske særlig kulisse. Australierne elsker sport, hvilket man med garanti vil mærke på stemningen i disse kampe, selv når der ikke er lokale spillere i aktion.

Denne oplevelse kan stærkt anbefales, især hvis man ikke er til 40 grader og stegende sol i dagtimerne. For rigtig mange tilskuere er drinks, snacks og fadøl fast inventar i disse aftenkampe, hvilket skaber en underholdende og afslappet stemning på stadion. I langt højere grad end i dagtimerne er folk klædt pænt på og tilskuerpladserne på Center Court, der er opkaldt efter den australske tennislegende legenden Rod Laver, har mest af alt karakter af en bar, hvor folk varmer op til en god tur i byen.

På mange måder ganske upassende for en sport fyldt med uskrevne regler og normer. På den anden side er det ganske befriende at opleve, hvordan tennis kan tiltrække tilskuere uden den fjerneste interesse i sporten, ganske enkelt på grund af den gode stemning stemning.

6. Festen med de gæstfri lokale

“G´day Mate”. Historien om de gæstfri australiere har efterhånden rejst verden rundt, men den passer stadig, og Melbourne er ingen undtagelse. I en udkant af Melbourne Park er et område, der mest af alt minder om en af de mindre scener på Roskilde Festival. Her er høj livemusik, rigeligt med øl og mennesker der nyder solen, stemningen og i mindre grad storskærmens aktuelle tilbud af tennis.

Her møder man mange af de lokale, der primært kommer til tennis for at møde venner og nyde atmosfæren. Som lokal har man det privilegium, at Australian Open afvikles hvert eneste år, så at en enkelt aften ikke går med at se tennis går vel nok.

De afslappede australiere forstår at sætte en stemning og starte en fest, hvilket er et must at opleve som gæst. Sidst på eftermiddagen, kort før livebandet går på scenen, sænkes priserne på et såkaldt Ground Pass til kun 100 kroner. Det er her de lokale entrerer Melbourne Park og starter festen, hvilket bestemt er en oplevelse værd.

7.Den græske storby

Melbourne er den by i verden, der har flest græske indbyggere, hvis man ser bort fra Athen. De kom til som gæstearbejdere i sidste århundrede og har sat deres tydelige præg på byen, også på Australian Open. I mangel på en græsk profil i tennissporten har de mange tusinder lokale med græsk blod i årene kastet deres kærlighed på græsk/cyprioten Marcos Baghdatis. De lokale grækere fik første gang øjnene op for Baghdatis, da han i 2003 vandt juniorudgaven af Australian Open.

Græsk/cyprioten Marcos Baghdatis er en lokal helt i den græske bydel af Melbourne. (Foto: Tracey Nearmy © Scanpix)

Tre år senere stod han i finalen i det “rigtige” Australian Open og lagde hele den græske bydel i Melbourne øde. Selvom han vandt første sæt mod schweizeren Roger Federer, så lykkedes det ikke cyprioten at vinde kampen mod den 17-dobbelte Grand Slammester Federer. Alligevel gjorde præstationen Marcos Baghdatis til en helt blandt de mange grækere i Melbourne.

Tager man på restaurant i den græske bydel, hvilket i høj grad kan anbefales, så kig efter et billede af restaurantejeren i selskab med Marcos Baghdatis. Tennisstjernen elsker at gå ud, i særdeleshed i det græske kvarter, hvor han efterhånden har besøgt samtlige restauranter.

Det er ikke kun grækere der er mange af i Melbourne. Australien har i mange år haft helt åbne grænser, hvilket i høj grad afspejles på befolkningssammensætningen. Især mange asiater har slået sig ned i Melbourne, hvilket sammen med det frodige klima i landet, bidrager til et ekstravagant udvalg af restauranter og eksotiske menuer. Baghdatis har ikke længere samme niveau som i 2006, men finder du ham i kamp på en af de mindre baner så hast derhen. Uanset om han vinder eller taber skaber de græske fans et inferno, der må opleves.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk