Var bolden inde eller ude? Et forholdsvis simpelt spørgsmål at besvare skulle man jo mene.
Alligevel synes diskussionen mellem dommere og tennissportens største stjerner særdeles eksplosiv i indeværende grussæson, og vi skal blot få uger tilbage for at finde følgende monolog fra danske Holger Rune.
- Lyt til mig. Lyt til mig. Du er en joke. Bliver du straffet for dine fejl? Svar på mit spørgsmål. Når vi laver en fejl, får vi en bøde, men ikke dig, sagde Rune til dommeren Mohamed Lahyani under sin ATP-kvartfinale i Rom mod Novak Djokovic.
Lahyani havde forladt sin høje stol for at inspicere et mærke på det røde underlag. Den var inde, lød det. Rune var uenig. På bagkant viste en virtuel gengivelse, at danskeren havde ret.
Problemet, eller rettere udfordringen, er imidlertid, at video-dommersystemet ikke benyttes på grus. Heller ikke ved det igangværende French Open, hvor Holger Rune onsdag aften tabte til norske Casper Ruud i kvartfinalen.
Arrangørerne har tidligere udtalt, at de ikke mener, hjælpemidlet er "100 procent præcist". Alligevel kan de se frem til, at det implementeres fra 2025 i alle turneringer, offentliggjorde ATP forleden.
I stedet agerer boldens nedfaldsmærke rettesnor for dommeren, som har det afgørende skøn. Og det er ingenlunde ukompliceret, forklarer Andreas Top Adler, der er præstationsingeniør hos Team Danmark.
Forklaringen findes ved at betragte tennisbolden i slowmotion.
- Bolden sendes afsted med en fremadrettet kraft samtidig med, at den har topspin, hvilket gør, at den dykker nedad. Det betyder, at når bolden rammer banen, har den både en kontaktkraft, men også en rotation.
Derudover gør det hårde slag, at bolden deformerer, når den træffer gruset, forklarer præstationsingeniøren.
- Den er ikke helt rund, men trykkes en lille smule oval og flad i kontakten med underlaget, og det efterlader en "hale", som er et relativt stort mærke i forhold til, hvor lille bolden er.
- Det virker, ligesom hvis du løfter en cykel op i bagagebæreret, drejer baghjulet og sætter det ned på en grussti. Så vil man se et spin, der hvirvler noget grus op. I tennis gør den rotation, at bolden skubber gruset bagudrettet. Altså ind på banen igen, siger Andreas Top Adler.
- Derfor kan en bold godt ramme lige bag baglinjen, men med sit nedslagsmærke og "hale" indikere, at den har truffet linjen uden egentlig at have været inde.
Oven i hatten skal dommeren forholde sig til, at der kan være et hav af andre mærker fra tidligere dueller i nærheden.
- Det er svært som dommer, fordi man har et opspringsmærke, som er deformt og kan have en "hale". Problemet bliver kun større, hvis spilleren, der modtager slaget, også glider hen mod den og får grusstøvet til at hvirvle op.
En sprængfarlig cocktail
Der har altid været diskussioner om mærker i grustennis. Bolden hopper ikke skævere nu, end den gjorde tidligere, siger DR Sportens tennisreporter, Kresten Mosbæk.
Men med sociale medier er der opstået et forum, hvor alt - også af spillerne selv - kan vendes, drejes og diskuteres.
- Tidligere var det et anliggende mellem spillere og dommere, men som situationen er nu, skaber det mere kaos end ro.
- Det efterlader enorme frustrationer hos spillerne, fordi de står med et "bevis" for, om bolden var inde eller ude. Det kan dommeren, som med Holger Rune i Rom, så gå ind og overrule, siger Kresten Mosbæk.
Grustemperamentet kom for alvor til udtryk, da svenske Mikael Ymer ved en turnering i Lyon var så utilfreds, at han brugte dommerens højstol som fastelavnstønde. Det skyldtes, at dommeren nægtede at gå ned og se på et boldmærke, svenskeren vurderede var uden for stregerne.
Efterfølgende kommenterede den amerikanske top-10-spiller Taylor Fritz situationen på sin Twitter-profil.
- Det retfærdiggør overhovedet ikke reaktionen (fra Mikael Ymer, red.), men mængden af mennesker, der tror, at et skævt opspring er lig med, at linjen bliver ramt, er sindssyg. Skæve opspring sker over hele banen og især omkring linjerne, skrev Fritz.
Tilskuerne har det også med at give deres mening klart og tydeligt til kende, hvis en spiller vil have kampens dommer ned for at se nærmere på et boldmærke. Ofte med buhråb.
Det forstår Patrick Mouratoglou, der agerede Holger Runes træner ved French Open, ikke.
- Der er intet forkert ved det, og nogle gange ændrer dommeren sit kald efter at have set mærket, skrev Mouratoglou på Twitter.
De mange debatter om grusmærker viser tydeligt, at de helt centrale aktører føler, at de befinder sig i et vadested, mener Kresten Mosbæk.
- Cocktailen er ekstra sprængfarlig lige nu, fordi man står mellem brugen af grusmærker til i 2025 at bruge video, siger DR Sportens tennisreporter, som sammenligner det med VAR i fodbold.
Dømmer dommeren ét, mens billederne viser noget andet, har vi balladen.
- Det bliver en diskussion om charmen ved grustennis kontra retfærdighed. Vi vil selvfølgelig gerne have den rigtige dom, men der er samtidig også noget ikonisk og fascinerende ved mærkerne, siger Kresten Mosbæk.