Tennisstjerne kolliderer med kamera: 'Jeg brækkede næsten hånden'

Sent lørdag aften løb den russiske tennisstjerne Daniil Medvedev ind i et kamera til stor frustration for ham selv.

Den russiske tennisstjerne Daniil Medvedev kom ud for et besynderligt uheld, da han sent lørdag aften stod overfor landsmanden Andrey Rublev i Western & Southern Open-semifinalen i Cincinnati.

Undervejs i kampen kolliderede topseedede Medvedev nemlig med en kameramand, da han strakte sig i forsøget på at nå en bold. Og kollissionen var til tydelig frustration for russeren.

Efter at have løbet ind i kameraet gav russeren det nemlig et spark, og derefter beklagede han sig til dommeren over, at han 'næsten brækkede hånden' på grund af kameraets placering på banen.

Medvedev endte med at tabe kampen til sin russiske landsmand, og dermed misser han finalen i ATP-turneringen Western & Southern Open.

Du kan se situationen i vidoen i toppen af artiklen.

FacebookTwitter