Venus allerede ude af Wimbledon

Venus Williams er færdig ved Wimbledon efter sin dårligste præstation ved den britiske turnering nogensinde.

Venus Williams (tv) lykønsker Elena Vesnina med sejren. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Den femdobbelte Wimbledon-vinder Venus Williams taber overraskende i første runde af den prestigefulde turnering til russiske Elena Vesnina.

Det er amerikanerens værste præstation ved Wimbledon i 15 år.

Efter to sæt måtte Williams forlade turneringen med cifrene 6-1 og 6-3 til Vesnina, der ligger på verdensranglistens 79. plads.

Derfor var 32-årige Williams også favorit, men havde særligt i første sæt store problemer med at få sin serv til at køre.

Nederlaget sår yderligere tvivl om amerikanerens fremtid i sporten. Men den kom dog ikke som nogen enorm overraskelse, da den amerikanske stjerne for første gang siden sin debut ved turneringen ikke var seedet.

De senere år har amerikaneren været voldsomt plaget af skader og er dumpet ned på verdensranglistens 58.-plads.

/ritzau/

Facebook
Twitter