VIDEO JA eller NEJ med tenniskometen Holger Rune: ’Jeg vinder en grand slam før Clara Tauson’

DR Sporten har inviteret French Open-vinderen ud på tennisbanen, hvor han skal svare ja eller nej til en række påstande.

Har French Open-sejren gjort Holger Rune mere populær hos kvinderne? Er han træt af at være hypet som Danmarks største tennistalent? Og er den danske tenniskultur for blød?

Det 16-årige tennistalent, der i sidste uge vandt sin første grand slam-titel som junior, får lov til at svare på lidt af hvert, da DR Sporten møder ham til en omgang JA eller NEJ på gruset i Hellerup Tennisklub.

Én ting står i hvert fald klart: Holger Rune mangler hverken selvtillid eller ambitioner for sin tenniskarriere.