VIDEO Wozniacki afbryder pressemøde

Caroline Wozniacki ser ud til at have masser af overskud efter førsterundesejren i US Open.

Hun ligner en spiller med masser af overskud, Caroline Wozniacki.

Det indtryk sidder mange nok med efter at have set videoen herover, hvor danskeren fejrer sin førsterundesejr i US Open med at afbryde et pressemøde med John Isner, som eftersigende er en ven af familien.

Isner: Nu hvor jeg er tættere på top ti, så taler Caroline faktisk til mig igen. Da jeg rangerede som nummer 90, gik hun lige forbi mig. Hvis jeg kan komme ned på ét ciffer, kan jeg måske få noget af hendes opmærksomhed. Det er mit mål, lød det kækt fra den over to meter høje Isner.

Wozniacki: Jeg stod ude på gangen og du gik bare forbi mig…

Isner: Jeg så dig ikke.

Wozniacki: Han siger, han ikke så mig. Det skete to gange i træk, så jeg måtte sige: Kig lige ned.

Isner: Jeg skal ned på et ciffer. Mit incitement er, at Caroline taler til mig, når jeg kommer ned på et ciffer.

Wozniacki ventede

Wozniacki: Vil du så holde sig til tidsplanen, spurgte Wozniacki med en hentydning til at hendes efterfølgende pressemøde var forsinket på grund af Isner.

Isner: Ja, og undskyld. Det er min fejl. Er du den næste?

Wozniacki: Jeg sidder her ikke bare for sjov.

Isner: Eller også ville du bare gerne se min pressekonference, slutter John Isner den lidt usædvanlige episode.

Den 208 centimeter høje amerikaner ligger nummer 13 på verdensranglisten. Caroline Wozniacki, der til sammenligning måler 177 centimeter, ligger nummer fem på kvindernes liste.

I anden runde af US Open skal Wozniacki møde Petra Cetkovska.

Facebook
Twitter