Herunder bringer DR Sportens Marco de los Reyes - i kølvandet på OL-finalen i London - sit bud på historiens største mandlige 100 meter-løbere.
1.
Usain Bolt, JamaicaVar allerede som ung teenager et fænomen på 200 meter, men det var faktisk uventet, at han også udviklede sig til et fænomen på den halve distance. Satte sin første verdensrekord på 100 meter kort før OL 2008, hvor han forbedrede rekorden og vandt OL-guld. Ved VM 2009 vandt han igen guld i ny verdensrekordtid; 9,58. Ved VM i Daegu tyvstartede han i finalen og blev diskvalificeret. Vandt OL-guld i London i suveræn stil; i 9,63.
2.
Jesse Owens, USASprinterfænomenet, der især huskes for sine fire guldmedaljer ved OL i 1936 – heriblandt på 100 meter. Satte kort før Legene verdensrekord på distancen med 10,2. En rekord, der overlevede helt frem til 1956. Hans atletikkarriere stoppede desværre kort tid efter OL.
3. Carl Lewis, USA
Lignede i starten af 1980erne en sprinter, der ville dominere i ti år og satte adskillige verdensrekorder. Han vandt også guld ved VM i 1983 og OL 1984, og gentog bedrifterne ved VM 1987 og OL 1988, hvor Ben Johnson på grund af doping fik frataget sejrene. I 1991 var Ben Johnson væk, og så vandt Carl Lewis VM-guld i verdensrekordtiden 9,86.
4. Maurice Greene, USA
Havde fra 1999 til 2002 verdensrekorden med 9,79. Derudover slog han altid til ved de store begivenheder. Vandt OL-guld i 2000 samt VM-guld i 1997, 1999 og 2001.
5. Bob Hayes, USA
Var i starten af 1960erne og frem til og med OL i 1964 verdens bedste. Blev en suveræn OL-guldvinder det år og havde med garanti sat flere rekorder, hvis han ikke var blevet professionel football-spiller efter legene. Ved OL i 1964 tangerede han verdensrekorden med 10,0 (dengang brugte man ikke hundrededele), men uofficielt satte han – har man siden målt – ny verdensrekord i tiden 10,06. I semifinalen ved OL i 1964 løb han også i en verdensrekordtid, 9,9, men der var for meget medvind til, at den kunne blive godkendt.
6.
Jim Hines, USAVar med tiden 9,95 første mand under 10 sekunder. Med den tid vandt han OL-guld i 1968, og den verdensrekord eksisterede i hele 25 år. Men den blev også sat i Mexico Citys tynde luft, som gav ekstra gode betingelser for at løbe hurtigt.
7. Donovan Bailey, Canada
Havde en kort storhedstid midt i 1990erne. Vandt VM-guld i 1995 og OL-guld året efter. Samtidig satte han verdensrekord med tiden 9,84. Den holdt i tre år. Vandt VM-sølv i 1997.
8. Asafa Powell, Jamaica
Havde været længere oppe på listen, hvis han også havde evnet at slå til i de store løb. Til gengæld er han i særklasse den, der oftest har løbet 100 meter på under 10 sekunder - mere end 70 gange er det sket. To gange har han haft verdensrekorden på distancen, og en gang har han tangeret den. Blev skadet i OL-finalen i London.
9.
Armin Hary, TysklandBlev europamester i 1958 og OL-guldvinder i 1960. Samme år satte han ny verdensrekord i tiden 10,0. Havde en fænomenal start, men hans storhed falmer en smule, idet han faktiske fuskede ved starterne. Han ventede nemlig længe med at rejse sig op i startposition, hvilket siden er blevet forbudt.10. Eddie Tolan, USAVandt OL-guld på 100 meter i 1932 efter et tæt opgør med rivalen Ralph Metcalfe. Tangerede verdensrekorden to gange, da den var på 10,4, og en gang, da den var på 10,3.