Top 10: De største 800 meterløbere

Wilson Kipketer topper listen over de største mandlige 800 meterløbere i historien. Men David Rudisha nærmer sig toppen.

I dag er briten Sebastian Coe formand for Londons OL 2012-komité. Engang var han en af verdens bedste 800 meterløbere. Historisk set er han kun overgået af Wilson Kipketer. (Foto: Geoff Caddick © Scanpix)

Herunder bringer DR Sportens Marco de los Reyes sit bud på de ti bedste mandlige 800 meterløbere nogensinde.

1.

Wilson Kipketer, DanmarkVandt VM-guld i 1995, 1997 og 1999, og i 1997 tangerede han verdensrekorden en gang og forbedrede den to gange. OL-guldet vandt han aldrig, men kun fordi han i 1996 endnu ikke havde fået sit danske statsborgerskab på plads. Blev i vinteren 1997/1998 ramt af malaria og var derefter ikke på samme høje niveau som tidligere. Sidste store triumf blev EM-guldet i 2002.

2. Sebastian Coe, Storbritannien

Mestrede også 1500 meter-distancen, og på dem begge blev hans kampe mod landsmanden og ærkerivalen Steve Ovett legendariske. Vandt OL-sølv på 800 meter i både 1980 og 1984, mens det ved EM blev til bronze i 1978, sølv i 1982 og guld i 1986. Forbedrede verdensrekorden to gange og var indehaver af den i hele 20 år.

3. Peter Snell, New Zealand

Vandt OL-guld i både 1960 og 1964. I 1962 satte han verdensrekord på distancen, og den beholdt han i seks år. I 1964 vandt han også guld på 1.500 meter. 

4. David Rudisha, Kenya

Slog Wilson Kipketers verdensrekord i 2010 og satte kort kort tid efter verdensrekord på. i 2011 vandt han så VM for første gang, og her ved OL blev det også til guld - tilmed i en ny imponerende verdensrekord. Med tiden 1.40, 91 blev han den første til at løbe under 1.41. Kan om nogle år bliver alle tiders bedste på distancen.

5. Alberto Juantorena, Cuba

Fænomenet, der vandt OL-guld på både 400 og 800 meter ved OL i 1976. Satte to verdensrekorder på 800 meter, en ved OL i 1976 og en året efter.

6. Rudolf Harbig, Tyskland

Blev en suveræn europamester i 1938, og året efter satte han en imponerende verdensrekord, som varede i hele 16 år.7. Joaquim Cruz, BrasilienVandt OL-guld i 1984 og OL-sølv i 1988. Ved VM i 1983 snuppede han en bronzemedalje. Løb i 1984 i tiden 1,41.77, hvilket i tre år var verdens næsthurtigste tid nogensinde.

8. Billy Konchellah, Kenya

VM-historiens næstmest succesfulde 800 meterløber. Vandt guld i både 1987 og 1991 samt bronze i 1993. Led af astma, hvilket betød, at han ofte måtte melde fra til store begivenheder som eksempelvis OL i 1988 og 1992.

9. Mal Whitfield, USA

Vandt OL-guld i både 1948 og 1952. Blev kaldt for Marvelous Mal. Havde også stor succes som 400 meterløber.

10. Yuriy Borzakovskiy, Rusland

Opnåede ikke alt det, som hans talent ellers berettigede til. Men har dog vundet OL-guld, i 2004, samt VM-guld indendørs, i 2001, og EM-guld indendørs, i 2000 og 2009. Ved udendørs-VM har han to sølvmedaljer og en af bronze.

Facebook
Twitter